Suche
Mein Konto
NATO-staterne er enige: Fem procent til forsvar og bistand til Ukraine!
NATO-landene diskuterer militærudgifter og Ukraines optagelse. Stigning i forsvarsudgifter i kølvandet på geopolitiske spændinger.
NATO-staterne er enige: Fem procent til forsvar og bistand til Ukraine!
Den 2. juni 2025 mødes NATO's forsvarsministre i Bruxelles for at diskutere militærudgifter og støtte til Ukraine. På forhånd rettede NATO's generalsekretær Mark Rutte en klar appel til medlemslandene i Vilnius. Efter hans mening er der et presserende behov for højere forsvarsudgifter for bedre at kunne håndtere den geopolitiske konfrontation med Rusland. Rutte opfordrer til, at udgifterne øges til mindst 3,5 procent af BNP, plus 1,5 procent til militær infrastruktur. Han anser NATO's nuværende mål på 2 procent for at være utilstrækkeligt.
Litauens præsident Gitanas Nausėda støtter Ruttens krav og gør opmærksom på faren for, at Rusland hurtigt kan konsolidere sine væbnede styrker. Nausėda håber, at NATO-medlemmerne kan blive enige om en aftale på op til fem procent af BNP til forsvarsudgifter. Dette ville støtte USA's planer, som foreslår en stigning til fem procent til dets allierede. Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth kalder dette en "udbetaling for fremtiden" og afgørende for "fred gennem styrke."
Ukraine og dets støtte
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har takket NATO-landene for deres støtte i kampen mod Rusland. Han udtrykte håb om yderligere militær hjælp, efter at et ukrainsk overraskelsesangreb på russiske militærflyvepladser angiveligt ødelagde over 40 fly. Dette angreb, er det rapporteret, blev udført ved hjælp af droner.
Den ukrainske forsvarsminister Rusten Umerovs uformelle deltagelse forventes også på mødet. Men i modsætning til forpligtelsen til Ukraines sikkerhed er det klart, at Ukraines NATO-optagelse i øjeblikket af den amerikanske regering betragtes som "ikke et realistisk resultat af en forhandlingsløsning".
Diskussion om forsvarsudgifter
Diskussionen om forsvarsudgifter er mere presserende end nogensinde i betragtning af de igangværende trusler fra Rusland. NATO-landene planlægger at bruge omkring 2,71 procent af deres BNP på forsvar i 2024, i alt omkring 1,5 billioner dollars. Det er især de nye medlemslande som Finland og Sverige, der har bidraget til stigningen i udgifterne. Tyskland har nu tildelt 2,12 procent af BNP for 2024, over det fastsatte mål for første gang.
Der er dog stadig en vis ubalance. Mens lande som Polen (4,12 %), Estland (3,43 %) og USA (3,38 %) øger udgifterne markant, udviser lande som Spanien (1,28 %), Slovenien (1,29 %) og Luxembourg (1,29 %) tilbageholdenhed. Kansler Olaf Scholz indrømmer, at et forsvarsbudget på 200 milliarder euro er urealistisk givet et føderalt budget på 500 milliarder euro.
De forskellige holdninger i NATO fremhæver de udfordringer, alliancen står over for, da alle parter rådfører sig om den nødvendige stigning i forsvarsudgifterne. Det politiske pres på medlemslandene vil sandsynligvis fortsætte med at stige for at sikre, at NATO forbliver i stand til at handle på både strategisk og operationelt niveau.