Kritik af voksenbeskyttelsesloven: Handicappede råd advarer om risici!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 30. maj 2025 udtalte det østrigske råd for mennesker med handicap sig imod ændringer af loven om beskyttelse af voksne, der bringer menneskerettighederne i fare.

Am 30.05.2025 äußert sich der Österreichische Behindertenrat gegen Änderungen im Erwachsenenschutzrecht, die Menschenrechte gefährden.
Den 30. maj 2025 udtalte det østrigske råd for mennesker med handicap sig imod ændringer af loven om beskyttelse af voksne, der bringer menneskerettighederne i fare.

Kritik af voksenbeskyttelsesloven: Handicappede råd advarer om risici!

I Østrig diskuteres ændringer af loven om beskyttelse af voksne som en del af 2025-budgetledsageloven, som møder stor modstand. Det østrigske råd for handicappede har tydeligt talt imod disse planlagte tilpasninger, da de potentielt bringer beskyttelsen af ​​menneskerettighederne i fare. Klaus Widl, formand for det østrigske råd for handicappede, påpeger behovet for at undgå forhastede ændringer af loven om beskyttelse af voksne for ikke at bringe fremskridtene med den 2. lov om beskyttelse af voksne i fare.

Hovedpunkterne i de foreslåede lovændringer omfatter blandt andet en forlængelse af fristen for fornyelse af voksenrepræsentationen fra tre til fem år. Derudover bør det besluttes at slette obligatorisk clearing i fornyelsesprocessen. Muligheden for, at advokater og notarer kan bruges som voksne repræsentanter, er også en del af udkastet. Disse ændringer anses for uacceptable af Handicaprådet, da de sætter spørgsmålstegn ved handicappedes rettigheder.

Krav og evalueringsproces

Handicaprådet opfordrer justitsminister Dr. Anna Sporrer til, at to specifikke punkter udgår fra udkastet: forlængelse af fristen for fornyelse (§ 246 ABGB) og sletning af obligatorisk clearing (§ 128 AußStrG). Widl understreger, at beskyttelsen af ​​menneskerettighederne for mennesker med handicap skal sikres, hvilket der sættes alvorligt spørgsmålstegn ved af de planlagte nedskæringer.

Det er også vigtigt, at en arbejdsgruppe i Justitsministeriet har arbejdet med evalueringen af ​​voksenbeskyttelsesloven siden sommeren 2024. Den planlagte ændring er derfor i direkte modstrid med denne arbejdsgruppes resultater. I denne sammenhæng blev Østrig påtalt på mange områder under den sidste statslige gennemgang af FN's ekspertkomité for handicappedes rettigheder i august 2023, mens 2. lov om beskyttelse af voksne blev positivt fremhævet.

International kontekst og menneskerettigheder

Diskussionen om voksenbeskyttelseslovgivningen i Østrig foregår på baggrund af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UN-BRK). Denne konvention har til formål at fremme, beskytte og sikre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for omkring 1 milliard mennesker med handicap på verdensplan. I Tyskland blev UN CRPD ratificeret den 24. februar 2009 og trådte i kraft den 26. marts 2009, hvilket resulterede i et paradigmeskifte i handicappolitikken og anerkendelse af menneskerettighederne for mennesker med handicap.

UN CRPD specificerer rettigheder såsom adgang til uddannelse, arbejdsverden og kulturliv og regulerer deltagelse på forskellige områder af livet. Deltagerstaterne er forpligtet til at indsende regelmæssige rapporter om status for gennemførelsen af ​​disse rettigheder og skal aktivt implementere konventionen. Denne forpligtelse viser behovet for omfattende beskyttelse mod forskelsbehandling og udelukkelse, som kan bringes i fare i Østrig som følge af de påtænkte ændringer af loven om beskyttelse af voksne.

Spørgsmålet om reformer af lovgivningen om beskyttelse af voksne illustrerer den afgørende rolle, som lovgivningsmæssige foranstaltninger spiller for at beskytte menneskerettighederne og peger på den internationale karakter af dette problem, som det tyske institut for menneskerettigheder også understreger. Det aftalte mål med UN CRPD er fortsat, at alle mennesker med handicap har lige og fuld adgang til deres rettigheder, og at de nødvendige beskyttelsesmekanismer er på plads.

Med henblik på de næste skridt er det stadig at se, hvordan retstilstanden udvikler sig, og om der kommer en dialog mellem politiske beslutningstagere og repræsentanter for handicapbevægelsen.