Iran sætter klare betingelser for ny atomaftale med USA!

Iran sætter klare betingelser for ny atomaftale med USA!

Den 18. april 2025 formulerede Iran nye betingelser for en kommende atomaftale. Teheran kræver garantier fra USA for, at en fremtidig kontrakt ikke kan opsiges ensidigt. Baggrunden for dette krav er den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps tilbagetrækning fra den eksisterende aftale i 2018, hvilket førte til en fornyet stramning af sanktionerne mod Iran. Selvom Iran afviser, at det ønsker at udvikle atomvåben, afviser det omfattende kontrol med dets atomanlæg, hvilket komplicerer forhandlingerne.

På lørdag mødes amerikanske og iranske forhandlere i Rom for at diskutere fremskridt i forhandlingerne. Indtil videre er møderne i Oman blevet beskrevet som positive og konstruktive af begge sider. Trods de gode tegn truede Trump med militær handling, hvis Iran ikke var villig til at give indrømmelser. Synspunkter på atomenergi i Iran varierer meget. Den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sat klare røde linjer: Godkendelse af demontering af centrifuger til uranberigelse er udelukket, ligesom forhandlinger om landets missilprogram. Derudover afviser Iran en reduktion af mængden af ​​beriget uran under niveauet i 2015-aftalen.

2015-aftalen og dens udfordringer

Aftalen fra 2015, som samlede Iran, USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, opfordrede til lempelse af de internationale sanktioner mod Iran til gengæld for indrømmelser om dets atomprogram. Efter at USA trak sig ud af traktaten, blev sanktionerne genaktiveret, og Iran begyndte at misligholde sine betingelser. Denne udvikling rejser spørgsmål om fremskridtene i de igangværende forhandlinger.

Den nukleare ikke-spredningstraktat (NPT), som Iran underskrev i 1968 og ratificerede i 1970, sigter mod spredning af atomvåben. Den forpligter ikke-atomvåbenstater til at afstå fra at erhverve atomvåben, mens de fem officielle atommagter, herunder USA, forpligter sig til nedrustning. Overholdelse af NPT overvåges af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), men traktaten er mangelfuld, da den ikke indeholder effektive sanktioner mod traktatbrud. Kritikere påpeger, at NPT etablerer en ulighed mellem atomvåbenstater og ikke-atomvåbenstater og ikke indeholder effektive mekanismer til at forhindre overførsel af atomvåbenteknologi. Derudover bliver den fredelige brug af atomenergi ofte brugt som argument for det iranske atomprogram.

Med 191 deltagende stater, hvoraf 93 har ratificeret NPT, er diskussionen om nuklear nedrustning fortsat et centralt emne i internationale forbindelser. På den baggrund er forhandlingssituationen mellem USA og Iran afgørende for fremtiden for den globale sikkerhedsarkitektur.

Situationen er fortsat anspændt, og det næste møde i Rom kan få vidtrækkende konsekvenser. Den vedvarende skepsis over for Irans atomprogram og den politiske gnidning mellem USA og Iran rejser spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet vil blive indgået en ny aftale, og hvilke betingelser der er nødvendige for det.