Grøn brint: 50 % af EU-projekterne vil blive indstillet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 26. september 2025 vil adskillige EU-projekter om grøn brint blive trukket tilbage på grund af høje omkostninger, mens industrien fokuserer på bæredygtige løsninger.

Am 26.09.2025 werden zahlreiche EU-Projekte zu grünem Wasserstoff aufgrund hoher Kosten zurückgezogen, während die Industrie auf nachhaltige Lösungen setzt.
Den 26. september 2025 vil adskillige EU-projekter om grøn brint blive trukket tilbage på grund af høje omkostninger, mens industrien fokuserer på bæredygtige løsninger.

Grøn brint: 50 % af EU-projekterne vil blive indstillet!

Grøn brint, en lovende energikilde for fremtiden, er under pres. Ifølge nylige rapporter blev over 50 % af de projekter i EU, der ansøgte om statsstøtte, trukket tilbage, fordi omkostningerne ved at producere grøn brint blev anset for at være for høje. Særligt negativt påvirkede nogle af de største projekter med en elektrolysekapacitet på knap 1,9 gigawatt, som blev indstillet. Denne udvikling er ikke kun et tilbageslag for planer om at øge brintproduktionen, men fremhæver også de vanskeligheder, der kan opstå i omstillingen til mere bæredygtige energiformer. ökoNews rapporterer, at en endelig liste over godkendte projekter forventes ved udgangen af ​​2023, med projekter, der skal afsluttes økonomisk inden for 2,5 år, og produktionen vil begynde inden for fem år.

Over 95 % af den brint, der bruges i dag, kommer fra fossile kilder, og behovet for at erstatte fossilt brint med grønt brint er afgørende for at reducere klimaskadelige påvirkninger. Producentbehovet for grøn brint er stigende med den stigende brug af "Power to X"-teknologier, som bruger vedvarende energi til at producere brintbaserede råmaterialer og energikilder. Disse teknologier er særligt vigtige for sektorer, hvor elektrificering i øjeblikket ikke er mulig, såsom den kemiske industri og stålindustrien, som KfW fremhæver.

Udfordringer og muligheder

Udviklingen og implementeringen af ​​brintteknologier byder dog også på udfordringer. Det vurderes, at produktionen af ​​el-baserede råmaterialer og brændstoffer vil kræve betydelig yderligere vedvarende elproduktionskapacitet. Dette er særligt komplekst, fordi områdets potentiale for udvidelse af disse vedvarende energikilder er begrænset i Europa og Tyskland. På længere sigt forventes det, at meget af den nødvendige grønne brint skal hentes fra udlandet.

Et andet vigtigt spørgsmål er effektiviteten af ​​brint sammenlignet med den direkte brug af vedvarende elektricitet. Undersøgelser viser, at når man bruger varmepumper med én kilowatt-times vedvarende el, kan der spares omkring 3,3 kilowatt-timer naturgas, mens man kun kan spare 0,6 kilowatt-timer ved at producere brint. Derfor er der primært brug for brint som brændsel i gaskraftværker for at sikre elforsyningen og udligne svingende produktion fra vedvarende kilder, som beskrevet i en artikel af Umweltbundesamt nævnes.

Fremtidsudsigt

For fremtidens brint i Tyskland planlægger den føderale regering at installere brintelektrolysatorer med en kapacitet på 5 GW inden 2030 for at levere 14 terawatt-timer brint. Denne elektrolyseeffekt skal udvides til 5 GW i 2035, mens målet for hele Europa er en elektrolyseeffekt på 40 GW i 2030. Forskellige former for brintproduktion, herunder grøn, grå, blå, pink, turkis og hvid brint, har forskellige emissioner og energiinput. Grøn brint produceres ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energi og har en energieffektivitet på omkring 75 %.

Der er ingen tvivl om, at brint kan spille en nøglerolle i fremtidens energisystem i forskellige anvendelser, men direkte brug af vedvarende elektricitet bør prioriteres, hvor det er muligt. Denne tilgang er afgørende for at nå de ønskede klimamål og mindske afhængigheden af ​​fossile brændstoffer.