EU-tilskud til NGO'er: selvsabotage eller nødvendig støtte?

EU-tilskud til NGO'er: selvsabotage eller nødvendig støtte?

I de seneste uger er spørgsmålet om ikke-statslige organisationer (NGO'er) og deres forhold til EU i stigende grad kommet på banen. Højt ekspress.at Talrige NGO'er er aktive ved at angribe virksomheder fra Tyskland og Europa inden for områder som energi, landbrug og industri. Kritikere ser dette som en form for "selvsabotage med skatteydernes penge" og efterlyser en omfattende diskussion om forbindelserne mellem ngo'er, politik og EU.

Særligt bemærkelsesværdig er anklagen om, at EU-Kommissionen betaler NGO'er for lobbyvirksomhed. Denne anklage er angiveligt baseret på hemmelige kontrakter for nylig offentliggjort af Welt am Sonntag. Disse aftaler betød, at miljøgrupper som ClientEarth modtog støtte til at føre kampagner og retssager mod virksomheder, herunder tyske virksomheder. Eksempelvis forpligter en hemmelig kontrakt fra 2022 ClientEarth til at lægge sag an mod kulfyrede kraftværker og har lovet NGO'en 350.000 euro til et koncept, der skal understøtte kuludfasningen, som i oplysningerne fra tagesschau.de kan læses.

Beskyldninger og reaktioner

Beskyldningerne mod EU-Kommissionen resulterer også i politiske reaktioner. CSU Europa-parlamentsmedlem Monika Hohlmeier har udtrykt bekymring over, at nogle ngo'er bruger EU-tilskud til radikale projekter. Hun understreger, at EU-midler ikke må bruges til at underminere retsstaten. EU-Kommissionen har dog bestemt afvist beskyldningerne og forsvaret sin gennemsigtighed ved at stille finansielle ressourcer til rådighed. Oplysninger om modtagere af EU-midler er offentligt tilgængelige.

Derudover blev det understreget, at EU-kommissionen har udstedt strenge instrukser for at sikre, at NGO-arbejdsprogrammer ikke godkendes, hvis de er rettet mod institutioner. Den Europæiske Revisionsret har i mellemtiden kritiseret manglen på gennemsigtighed i finansieringen af ​​ngo'er. I maj blev det også annonceret, at reglerne for økonomisk støtte til NGO'er ville blive strammet for at sikre midlers sporbarhed, oplyser hjemmesiden br.de.

Fremtidsudsigter

Midt i denne debat bør den tidligere sundhedsminister Karl Lauterbachs rolle også nævnes. Han blev udnævnt til rådgiver for klima og sundhed i WHO og går ind for en global "klimanødsituation". Dette rejser spørgsmål om mulige restriktioner og omlægninger, som diskuteres i den bredere offentlighed.

Økonomiske prognoser for 2025 gør det klart, at den østrigske nationalbank forventer moderat vækst, mens eksperter råder til forsigtighed. Risici såsom inflation og mangel på kvalifikationer kan bringe genopretningen i fare, hvilket yderligere komplicerer den allerede komplekse situation omkring ngo'er.

Debatten om ngo-komplekset vil sandsynligvis intensiveres, efterhånden som EU fortsat bliver udsat for kritik af, hvordan det allokerer midler og den indvirkning, dette har på samfundet.