Husk udvisning: Parlamentet ærer skæbnen for dem, der er fordrevet fra deres hjemland

Husk udvisning: Parlamentet ærer skæbnen for dem, der er fordrevet fra deres hjemland

Den 26. juni 2025 blev der afholdt en betydningsfuld erindringsbegivenhed i det østrigske parlament for at markere 80-året for udvisningen af ​​tysktalende mennesker fra deres hjemland. Denne begivenhed ærede skæbnen for de mange millioner mennesker, inklusive gamle østrigere fra det tidligere kronland af Habsburg-monarkiet, som blev rykket op med rode efter Anden Verdenskrig. Nationalrådets præsident Walter Rosenkranz åbnede begivenheden med en indtrængende appel til Østrigs og parlamentets ansvar for at bevare de udvistes arv og forske i deres historie, som hidtil kun er blevet behandlet utilstrækkeligt. OTS rapporteret.

Florian Kührer-Wielach, direktør for Institut for Tysk Kultur og Historie i Sydøsteuropa, holdt et foredrag om den historiske baggrund for udvisningerne. Han gik ind for at omfavne den komplekse historie uden risiko for "kollektivisme". Dette var et afgørende punkt, fordi udvisningerne ikke kun var en konsekvens af nationalsocialismen, men også resultatet af internationale magtspil, herunder Hitler-Stalin-pagten, som lagde grundlaget for de voldelige angreb. Rosenkranz mindede om de brutale omstændigheder, som de fordrevne led under, og nævnte "Brno-dødsmarchen" som et eksempel på de forfærdelige voldshandlinger.

Hukommelse og integration

Udfordringerne med at integrere fordrevne i Østrig, som Kührer-Wielach diskuterede, er stadig et aktuelt emne. Denne integration var vanskelig, fordi samfundet ofte viste sig at være overvældet. I denne sammenhæng berettede Hartmut Koschyk, tidligere medlem af Forbundsdagen, om behandlingen af ​​fordrevne i Øst- og Vesttyskland, en behandling der var præget af både differentiering og regression. Især i DDR blev de fordrevne omtalt som "genbosættere", som ikke ydede deres faktiske oplevelse retfærdighed.

De mange perspektiver på de fordrevnes skæbne beskriver også litteraturens og forskningens vigtige rolle. Værker som *Expulsion in German Remembrance* af Eva Hahn og Hans Henning Hahn og talrige andre forskningsbidrag beskæftiger sig med emnet og giver forskellige perspektiver på tvungen migration, dens historiske kontekst og de efterfølgende udfordringer for de berørte, som f.eks. bpb.de viser.

Social påvirkning

Efter krigen stod Tyskland over for skønsmæssigt 14 millioner fordrevnes skæbne. De boede i første omgang i overfyldte modtagelejre ved østgrænsen, før deres videre rejse mod det vestlige eller østlige Tyskland ofte blev besluttet ved et tilfælde. Omkring otte millioner fordrevne mennesker fandt til sidst vej til det, der senere blev Forbundsrepublikken Tyskland, mens omkring 4,1 millioner endte i den sovjetiske besættelseszone. Der blev 80 procent af de fordrevne sendt til landdistrikterne, hvilket førte til en markant ændring i befolkningsstrukturen. I nogle landsbyer i Mecklenburg var der flere udlændinge end lokale, og de fordrevne udgjorde op mod 24 procent af den samlede befolkning i hele DDR MDR noter.

Mindebegivenheden i Folketinget og de tilhørende diskurser gør det klart, at emnet udvisning og de udvistes rolle i den kollektive hukommelse ikke kun er et stykke historie, men også forbliver levende i nuet. Den differentierede undersøgelse af dette emne er afgørende for en bedre forståelse og den fremtidige sociale integration af alle mennesker i Østrig.