Cem Özdemir i shitstormen: Debat om at bryde tabuer og kritik af integration!

Cem Özdemir i shitstormen: Debat om at bryde tabuer og kritik af integration!

En ny diskurs tændes i Tyskland: En forbundsminister har rystet den politiske scene med en åben tekst. Fokus er på Cem Özdemir, forbundslandbrugsminister, som behandler det følsomme emne integration og unge muslimske mænds adfærd i Tyskland i en gæsteartikel til "Frankfurter Allgemeine Zeitung". Med personlige observationer og erfaringerne fra sin datter, som ofte føler sig chikaneret i det offentlige rum, rejser Özdemir en debat, som tidligere har været tabu i mange kredse.

Özdemirs bemærkninger fremhæver det ofte uudtalte problem: Mens immigration ofte kun anskues fra højreradikalismens perspektiv, adresserer ministeren direkte de udfordringer, som patriarkalske strukturer og kvinders rolle i muslimske kulturer udgør. Ifølge oplysninger fra www.focus.de Dette gav ham ikke kun alvorlig kritik, men også beskyldninger om at opmuntre til debatten om racisme og sexisme.

Kontroversielle meninger og heftige debatter

Cem Özdemir er på ingen måde den første politiker, der udtaler sig om dette spørgsmål, men hans åbne tilgang blev set som særlig provokerende. Özdemirs tekst, som er blevet afgjort som "den etniske vendings ansigt", fremkalder både godkendelse og skarp kritik. Kritikere beskylder ham for at styrke højreorienterede fortællinger og tænde frygt blandt migranter.

Hans opfordring til immigranter om ikke kun at lære sproget, men også at adlyde loven og få et arbejde, blev af mange tolket som højreorienteret retorik. I en kommentar i "taz" er han anklaget for at placere sig yderst til højre.

Reaktionerne fra samfundet

Interessant nok bliver Özdemirs argument også mødt med uforståelse af folk, der selv kommer fra en migrantbaggrund. Den studerende Ninve Ermagan, der beretter om lignende oplevelser, møder afvisning i sit eget kulturelle miljø, når hun adresserer klager. Dette bringer et vist hykleri frem i lyset – mens overtrædelser i kønsrelationer ellers fordømmes hårdt, udvises der ofte tolerance i denne sammenhæng.

SPD's generalsekretær Kevin Kühnert giver også offentligt udtryk for sine erfaringer med homofobi fra muslimske mandegrupper. Hans udtalelse opfattes som dybt oprigtig og peger på den forandring, som mange politikere nu endelig ønsker at bringe ind i deres diskurs. Som Kühnert udtalte i en diskussion: "Selvfølgelig er flertallet af muslimer i min valgkreds ikke homofobiske. Men dem, der er, begrænser min frihed og har ingen ret til det."

Denne åbne udveksling viser, at der stadig er lang vej igen for at sikre en harmonisk sameksistens, hvor problemerne ikke dæmpes, men aktivt behandles. I betragtning af de ophedede debatter er det stadig uvist, om disse ord kan understøtte langsigtede forandringer.