Ny Bundestag: Klöckner kræver reform af stemmerettigheder for mere retfærdighed!

Ny Bundestag: Klöckner kræver reform af stemmerettigheder for mere retfærdighed!

Berlin, Deutschland - Den 25. marts 2025 blev den nye tyske Bundestag sammensat i et møde, der blev åbnet af præsidenten Gregor Gysi, den længste -fortjenende parlamentsmedlem. Mødet fandt sted i nærværelse af den føderale præsident Frank-Walter Steinmeier, der tog plads i gæsten. I sin åbningstale understregede Gysi vigtigheden af en respektfuld måde blandt parlamentsmedlemmer og behandlede vigtige sociopolitiske spørgsmål, herunder sikre pensioner, skattefærdighed og sundhedsvæsen. Den igangværende krig i Ukraine og den politiske udvikling blandt Donald Trump blev også behandlet. Gysi foreslog også at forpligte den 8. maj 8. som en landsdækkende juridisk ferie i fremtiden. Der var dog uro i plenarmødet under hans tale, især når det kom til skattesatser for juletræer.

Den konstituerende session markerede også begyndelsen på en ny lovgivningsmæssig periode, da regeringens embedsperiode slutter med forfatningen af en ny Bundestag. Steinmeier planlægger at udlevere afskedigelsescertifikaterne om eftermiddagen. Indtil udnævnelsen af en ny regering vil medlemmerne af den nuværende regering forblive i embedet.

nyt ansigt i forbugten

klart genkendelig i den nye lovgivningsmæssige periode er udnævnelsen af Julia Klöckner som den nye præsident for Bundestag. Med dette valg bliver Klöckner den fjerde kvinde på dette kontor, som traditionelt ligger bag den føderale præsident. Annemarie Renger, Rita Süssmuth og Bärbel Bas havde allerede kontoret foran hende. Klöckner, den tidligere landbrugsminister, har allerede forelagt forslag om at ændre stemmeretten. Din bekymring er at sikre, at alle medlemmer af parlamentsmedlemmerne modtager et mandat, efter at 23 kandidater ikke modtog noget mandat i det sidste føderale valg.

den lange vej til stemmeret for kvinder

Konteksten af disse udviklinger ser på fremskridt med kvinders afstemning i Tyskland. Året 2019 markerede 100 -årsdagen for kvindevalgloven, der trådte i kraft gennem valget til Nationalforsamlingen i januar 1919. Siden da har kvinder haft ret til at deltage i parlamentsvalget som vælgere og som kandidat. Historisk set er kampen for ligestilling og repræsentation af kvinder i politik stadig en central udfordring.

En gennemgang af tallene viser, at 300 kvinder løb til Nationalforsamlingen ved det første valg, hvoraf 37 modtog et mandat. I den nylige fortid er aktierne i kvindelige parlamentsmedlemmer steget i Bundestag-fra ca. 10 % i 1950'erne til 31 %. Ikke desto mindre forbliver diskussionen om kvoter og den ensartede repræsentation af kvinder i politik ajour. I nogle føderale stater som Brandenburg og Sachsen blev paritetslove vedtaget, der foreskriver en jævn besættelse af valgforslag med kvinder og mænd.