Grønne områder som en livredder: Sådan beskyttes vores psyke!

Grønne områder som en livredder: Sådan beskyttes vores psyke!

Wien, Österreich - Progressiv urbanisering er en stigende udfordring for befolkningens mentale sundhed. Ifølge et skøn bor 58% af verdens befolkning allerede i byområder, og De Forenede Nationers prognoser indikerer, at denne andel vil stige til omkring 68% i 2050. I Østrig er graden af urbanisering omkring 59,8% på et maksimum. Dette bringer ikke kun ændringer i livsstilen med det, men har også en betydelig indflydelse på mental sundhed. Prim. Dr. Christian Korbel, psykiater og præsident for det østrigske samfund for psykiatri og psykoterapi (ÖGPP), understreger vigtigheden af miljøforurening såsom luft- og støjforurening, der i stigende grad identificeres som risikofaktorer for mentale sygdomme.

I denne sammenhæng viser en aktuel dataanalyse, at brugen af grønne områder, såsom parker og tildelinger, kan have en sundhedsfremmende effekt. Verdenssundhedsorganisationen anerkender det naturlige miljø som en vigtig faktor i indflydelse på mental sundhed. Det er især bemærkelsesværdigt, at virkningen af brugen af grønt rum på reduktionen af selvmordsadfærd, især kvinder, er mere udtalt. Disse fund blev præsenteret på den 25. årlige konference for ÖGPP, der finder sted i Wien fra 2. april til 5. april 2025.

Forbindelse mellem urbanisering og psykologiske symptomer

En omfattende undersøgelse af forskere fra Charité-University Medical Center Berlin i samarbejde med Fudan University Shanghai og Tianjin Medical University har undersøgt forbindelsen mellem urbanisering og psykiatriske symptomer. Data fra 156.075 deltagere blev analyseret. Forskerne identificerede tre forskellige miljøprofiler, der korrelerer stærkt med psykiske sygdomme. En miljøprofil, der er kendetegnet ved social ulempe, luftforurening og en høj urbaniseringstæthed, ledsages af højere depressionssymptomer. En anden profil med masser af grønne områder og bedre tilgængelighed af udflugtsdestinationer viser en tilknytning til reducerede angstsymptomer.

Resultaterne understreger behovet for at se på de urbane miljøfaktorer holistisk. Resultaterne af, at visse hjerneområder giver virkningen af miljømæssige profiler på psykiatriske symptomer, er af særlig betydning. Disse biologiske mekanismer hjælper med bedre at forstå forholdet mellem bymæssige levesteder og mental sundhed.

Rollen af grønne rum i byplanlægning

Urban Green Spaces spiller ikke kun en væsentlig rolle i befolkningens livskvalitet, men er også afgørende for forebyggelse af psykiske sygdomme. Klimaændringer er en anden faktor, der er i forbindelse med stigende temperaturstigning og øgede selvmordsrater. ÖGPP understreger, at de psykologiske konsekvenser af klimaændringer skal tages alvorligt. Offentlige grønne områder kan således yde et værdifuldt bidrag til at fremme mental sundhed og beskytte mod selvmordsadfærd. Det internationale symposium "Klimaændringer og mental sundhed" den 3. april 2025 vil uddybe dette aspekt.