Starnberg lukker 52 ruter: besparelser eller absurde beslutninger?

Starnberg lukker 52 ruter: besparelser eller absurde beslutninger?

I Starnberg er virkeligheden taget til det yderste: 52 offentlige stier er lukket i seks måneder for at reducere udgifterne til vinterservice. Byen håber at kunne spare 60.000 euro - et beløb, der svarer til ugelønnen for en gennemsnitlig ejendomsiværksætter i Starnberg. Men regnestykket holder ikke! Kritiske byrådsmedlemmer peger på, at byen faktisk kun kunne spare 30.000 euro efter at have brugt 25.000 euro på afspærringsmateriale og 10.000 euro på at sætte bommene op. Resultatet? Et tab på 5.000 euro! Er det negativ vækst?

Borgmesteren taler om "drastiske tiltag", men uden at give nogen detaljer. En fuldstændig lukning af byen indtil påske? Dette ville ikke kun spare på varme- og belysningsomkostninger, men også beskytte regionen mod vinteren. Måske bør Starnberg-søen endda saltes som en sikkerhedsforanstaltning for at undgå fremtidige problemer. I tider med stramme budgetter skal man være kreativ, selvom det betyder, at borgerne nu får at vide, hvor de kan tage hen.

Juridisk baggrund og absurde sammenligninger

De juridiske aspekter bør ikke negligeres: Byen har en "trafiksikkerhedsforpligtelse". Man kunne næsten tro, at staten fungerer som en børnehavelærer, der fortæller borgerne, hvordan de skal opføre sig. I andre universitetsbyer bliver det hele endnu mere absurd: Mens man i Tübingen opvarmer broer for at beskytte cyklister mod fald, ignoreres i Starnberg borgernes personlige ansvar simpelthen. Hvis denne tankegang havde eksisteret i 1886, ville kong Ludwig ikke være druknet i Starnberg-søen – barriererne ville have stoppet ham!

Situationen i Starnberg viser, hvor langt hverdagens absurditeter kan række. I stedet for pragmatiske løsninger bliver byen drevet amok af bureaukratiske tiltag. Et drama, der får dig til at smile og blive forbløffet på samme tid!