Gösgen atomkraftværk: 46 år uden sikkerhedscertifikater – fare for regionen!

Gösgen atomkraftværk: 46 år uden sikkerhedscertifikater – fare for regionen!

Gösgen-atomkraftværket, der ligger nær Basel, har været et bekymrende problem, siden det gik i drift i 1979. I en nylig rapport indrømmede den schweiziske atomregulator ENSI, at kraftværket ikke har opfyldt grundlæggende sikkerhedskrav i 46 år. Denne uoverensstemmelse kan have alvorlige konsekvenser, især i betragtning af, at en utæthed uden for reaktorbygningen kan resultere i, at reaktorkernen ikke længere kan køles tilstrækkeligt. Sådanne sikkerhedsmangler er ikke nye og blev allerede opdaget ved årtusindskiftet, hvor tilsynsmyndigheden stadig blev snydt af forenklede beregninger og unøjagtige påstande fra operatøren.

Situationen kom til sit hoved i slutningen af ​​maj, da Gösgen-atomkraftværket blev lukket ned på grund af manglende sikkerhedsbevis. På trods af denne nedlukning forblev Schweiz' elforsyning stabil, hvilket satte frygten for afhængighed af atomenergi i perspektiv. Ikke desto mindre gør miljøfaren kraftværket til et kritisk punkt i schweizisk energipolitik. En mulig nuklear nedsmeltningsulykke kan bringe ikke kun Schweiz, men også store dele af Tyskland i betydelig fare, med risiko for radioaktiv forurening, der kan have virkninger så langt væk som til Stuttgart og videre.

Sikkerhedsmangler og ustabilitet af rørene

Ifølge den aktuelle rapport til ENSI er den forudsatte stabilitet af kølerørene i Gösgen-atomkraftværket grundlæggende forkert. Aktuelle fund viser, at på trods af tidligere viden er disse rør mere ustabile end oprindeligt antaget. Risikoen for en alvorlig ulykke er derfor højere end tidligere hævdet. I tilfælde af en akut hændelse vil det være nødvendigt at organisere omfattende evakueringer i Tyskland inden for få timer, hvilket illustrerer dimensionen af ​​den potentielle risiko.

I 2024, som en del af ENSI's inspektioner, blev det registreret, at Gösgen-atomkraftværket havde 8 rapporterbare hændelser. Selvom de fleste af disse hændelser er blevet klassificeret som mindre, er det stadig en kendsgerning, at sikkerhedsrevisionerne og tilhørende kammer er afgørende for at vurdere anlæggets forhold. Federal Nuclear Safety Inspectorate (ENSI) nævner atomkraftværkerne Beznau og Leibstadt som eksempler, hvor der også blev rapporteret hændelser, men ingen kritiske sikkerhedsunderskud i det omfang, der blev observeret i Gösgen.

Den aktuelle diskussion om sikkerheden ved Gösgen-atomkraftværket er også påvirket af fremtidige planer for radioaktivt affald og dets bortskaffelse. Nagra planlægger to generelle licensansøgninger i 2024, der vedrører den langsigtede håndtering af radioaktivt affald. Spørgsmålet om sikkerhed og den nødvendige dokumentation er derfor ved at blive en kompleks bekymring blandt befolkningen i en bredere sammenhæng.

De tilgængelige oplysninger tyder ikke blot på nødvendige, men også påtrængende foranstaltninger til forbedring af sikkerhedsstandarderne. Diskussionen om Gösgen-atomkraftværket og dets sikkerhedsmangler vil bestemt ikke slutte, før der er gjort betydelige fremskridt.