Terrorplaner i fængsel: Graz-fangen får ti år ekstra!

Terrorplaner i fængsel: Graz-fangen får ti år ekstra!

I en opsigtsvækkende retssag blev en 25-årig fange fra Graz-Karlau-fængslet idømt yderligere ti års fængsel. Manden, der allerede afsoner en fængselsdom på 20 år for at støtte angriberen i Wien, udtrykte planer om at udføre terrorangreb i samtaler med andre indsatte. Trods hans påstand om, at bemærkningerne var ment i spøg, var dommen ikke til hans fordel. Retten troede ikke på vidneudsagn fra en fængselsbetjent, der overhørte den indsattes kommentarer.

Som Krone rapporterer, beskrev den dømte mand i en samtale, at kaos ville opstå, hvis 50 bevæbnede personer var aktive i Graz på samme tid. Han talte om, hvordan han ville plante bomber og bære en eksplosiv vest. Under forhandlingerne tilkendegav den anholdte, at han ville foretrække at dø end at blive tortureret i varetægtsfængslet. Dommen faldt i mandags, men den er endnu ikke endelig, og manden anmodede om tre dages fortrydelsesret, efter at den blev offentliggjort.

Baggrunden for dommen

Ud over anklagen om trussel er den nye dom også rettet mod dannelsen af ​​en terrorgruppe og en kriminel organisation. Fangen har allerede tidligere støttet Wien-angriberen med våben, hvilket førte til hans oprindelige fængselsdom. Den anklagede fange med egyptiske rødder taler ikke kun om eksplicitte angrebsplaner, men viser sig igen at være potentielt farlig og ideologisk radikaliseret.

Fængslede menneskers mentale sundhed har vist sig at være et stadig mere presserende problem. Ifølge bpb lider mange fanger af forskellige psykiske lidelser, herunder depression og personlighedsforstyrrelser. Dette gælder især for radikaliserede kriminelle, hvor op til 70 % kan have psykiske problemer.

Håndtering af radikaliserede fanger

Behandlingen af ​​fanger, der er dømt for ekstremistiske forbrydelser, udgør særlige udfordringer for retsvæsenet. Fængslede individer oplever ofte meningskriser, som kan gøre dem mere modtagelige for ekstremistiske ideologier. Eksterne specialister arbejder på afradikaliseringsprojekter, mens den psykoterapeutiske pleje i fængslerne skal styrkes yderligere. Et flertal af fængslede mænd, der er dømt for terrorrelaterede lovovertrædelser, lider af en række psykiske problemer, som bør behandles i passende programmer.

Debatten om, hvordan man skal håndtere disse fanger, er afgørende, da vellykket afradikalisering og mental sundhed kan være afgørende for at forhindre fremtidige voldshandlinger. I lyset af de forhold, der bliver tydelige i retssagen omkring den 25-årige fange, er spørgsmålet om effektive koncepter for rehabilitering endnu mere relevant.