Besparelsesforanstaltninger i sigte: Kontroverser omkring det nye 2025-2026-budget!

Besparelsesforanstaltninger i sigte: Kontroverser omkring det nye 2025-2026-budget!

Som en del af sin budgettale i parlamentet den 14. maj 2025 bebudede finansminister Markus Marterbauer en omfattende besparelse, som er i sammenhæng med dobbeltbudgettet 2025-2026 og den føderale finansielle ramme 2025-2029. Deres mål er at forvalte et planlagt underskud på 18,1 milliarder euro for 2025 og 18,3 milliarder euro i 2026. Disse tiltag er nødvendige, fordi der forventes et offentligt underskud på 4,5 % af BNP i 2025. Konsolideringspakken indeholder 6,4 milliarder euro for 2025 og 827 milliarder euro med justeringer til 6,202 milliarder euro. udgifter.

For finansministeren er fokus klart på udgiftsproblemet og ikke på indtægterne. De planlagte tiltag omfatter afskaffelse af klimabonussen, reformer i pensionssystemet og indførelse af en skattefri medarbejderbonus på 1.000 euro. Statssekretær Barbara Eibinger-Miedl beskriver denne strategi som den føderale regerings første store milepæl. Derimod betegner statssekretær Josef Schellhorn budgettet som fremtidsrettet og ikke blot et krisebudget.

Politiske reaktioner på budgettet

Budgetforslaget anskues forskelligt i det politiske landskab. FPÖ kritiserer udkastet skarpt og advarer om yderligere gæld på 80 milliarder euro og en mulig EU-underskudsprocedure. Hun efterlyser også ydelser for at stimulere investeringer og kritiserer manglen på besparelser i asylsektoren. De Grønne kritiserer budgettet for at "glemme fremtiden", især på grund af nedskæringer i sociale og miljømæssige resultater.

ÖVP beskriver på den anden side budgettet som balanceret og understreger behovet for præstationer og økonomisk vækst. SPÖ ser budgettet som et sparebudget med en social signatur og efterlyser øgede investeringer i uddannelse og sundhed. NEOS går ind for strukturreformer, især i pensionssystemet, og ser budgettet som det første skridt mod at vende udviklingen.

Økonomiske forhold og stramninger

Økonomiske stramninger er ofte et svar på budgetunderskud. Disse foranstaltninger kan indebære at reducere offentlige udgifter eller øge indtægterne og har til formål at reducere budgetunderskuddet og genoprette investorernes tillid til økonomien. Disse tiltag omfatter blandt andet nedskæringer i sociale programmer og skattestigninger. Nogle kritikere hævder dog, at sådanne stramninger kan skade økonomisk vækst og negligere socialt ansvar.

Eksempler fra andre lande illustrerer de forskellige effekter af stramninger. I 2010 måtte Grækenland træffe drastiske stramninger med et budgetunderskud på over 15 % af BNP, men det førte til social uro. Storbritannien oplevede også stramninger i 2010, som reducerede underskuddet, men resulterede i yderligere sociale problemer såsom stigende fattigdom. Ikke desto mindre er fordelene ved sådanne foranstaltninger, såsom at nedbringe gæld og genoprette investorernes tillid, ikke unævnte.

De kommende budgetlovforslag vil blive tildelt budgetudvalget, og der er planlagt en offentlig høring den 3. juni. Den endelige budgetbeslutning forventes den 18. juni. Midt i disse diskussioner er behovet for en balance mellem økonomisk vækst og gældsforvaltning i fokus. Der er forskellige tilgange til at prioritere vækst eller gældsreduktion, med en afbalanceret tilgang, der anses for at være optimal.