Schwarz advarer: klimabeskyttelsesinvesteringer nu i stedet for stramninger!

Schwarz advarer: klimabeskyttelsesinvesteringer nu i stedet for stramninger!

Den 17. april 2025 advarede Jakob Schwarz, budget- og skatteordfører for Miljøpartiet De Grønne, mod de potentielle konsekvenser af falske stramninger i lyset af Finansministeriets nye underskudsprognose. Dette forudser et budgetunderskud på 4,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Ifølge Schwarz er det afgørende at foretage målrettede investeringer i fremtiden i stedet for at bringe klimabeskyttelse og økonomisk udvikling i fare. Stigningen i underskuddet tilskrives en svækket økonomi og strukturelle problemer som staters og kommuners høje finanser. Han kræver, at alle lokale myndigheder tager ansvar, fordi den føderale regering alene ikke kan løse problemerne.

Schwarz kritiserer, at overvejelser om at spare penge på klimabeskyttelsesinvesteringer vil belaste økonomien yderligere og bringe energiomstillingen i fare. Investeringer i klimavenlig opvarmning og klimaneutral mobilitet kunne ikke kun skabe nye arbejdspladser, men også reducere energiomkostningerne og mindske afhængigheden af ​​fossil import.

Manglende budgetgennemsigtighed

Et centralt punkt i Schwarz' forslag er afskaffelsen af ​​klimaskadelige tilskud. Særligt diskuteres afskaffelsen af ​​diesel- og firmabilsrettigheder, som ifølge hans skøn kan indbringe staten over en milliard euro årligt. Han efterlyser også en nytænkning, når det kommer til at bygge nye veje, da anlæg af nye kilometer motorvej medfører høje omkostninger og har negative konsekvenser for miljøet og budgettet.

Problemerne i det østrigske budget er ikke isolerede. Aktuelle data viser, at kun syv af de 27 EU-lande har højere gældsniveauer i forhold til BNP end Østrig. Sidste år var budgetunderskuddet 4,7 procent af BNP – en knusende overraskelse sammenlignet med EU-Kommissionens prognose på blot 3,6 procent. Tidligere finansminister Magnus Brunner meddelte før nationalrådsvalget i september 2024, at underskuddet ville forblive under Maastricht-grænsen på 3 procent.

Offentlig gæld og forbrug

Kritikken er ikke uden grundlag: Det offentlige forbrug steg med 8,8 procent sidste år, mens BNP faldt med 1,2 procent. Skatteindtægterne steg med 4 procent, men ikke i det omfang, de kunne opveje stigningen i udgifterne. Som et resultat steg statsgælden fra 78,5 procent af BNP i 2023 til 81,8 procent i 2024.

Ifølge en rapport fra Eurostat nåede det offentlige underskud i euroområdet op på 3,6 procent af BNP i 2023, og næsten alle medlemslande uden for Cypern, Danmark, Irland og Portugal havde underskud. Schwarz efterlyser derfor mere budgetgennemsigtighed fra stater og kommuner, herunder månedlige rapporter om budgetgennemførelse for at identificere uønskede udviklinger på et tidligt tidspunkt.

Givet sundhedsudgifter på omkring 46 milliarder euro i 2024, 6,3 procent højere end året før, og et offentligt underskud på 22,5 milliarder euro, er det klart, at der er behov for en grundlæggende reform for at imødegå fremtidens udfordringer.

Schwarz' opfordring til forandring og hans kritik af den nuværende finanspolitik kan danne grundlag for nødvendige debatter, da Østrig står over for de kommende års presserende økonomiske og miljømæssige udfordringer.