VENSTRE Wien kræver Lueger-monumentet – plads til Johanna Dohnal!

VENSTRE Wien kræver Lueger-monumentet – plads til Johanna Dohnal!

Den 18. april 2025 udtrykte den politiske bevægelse LINKS Wien et klart krav: Karl Lueger-monumentet skulle fjernes, og pladsen, hvorpå det står, omdøbes til Johanna-Dohnal-Platz. Dette skridt kommer i anledning af 100-året for opførelsen af ​​monumentet, som repræsenterer en kontroversiel figur i byens historie. Læge Heide Hammer, nummer to på listen til Alsergrunds kredsrådsvalg, understreger, at Luegers antisemitiske retorik ikke kun er historisk tvivlsom, men også stadig aktuel i dag. Det understreger det presserende behov for aktivt at bekæmpe antisemitisme, hvilket også er Venstres hensigt.

Benjamin Traugott, topkandidat til Indre Bys distriktsråd, har skarpt kritiseret oprindelsen af ​​monumentet, som blev skabt af NSDAP-medlem Josef Müllner. Dermed rejser han spørgsmålet om monumentets kunstneriske integritet og sociale budskab. I denne sammenhæng fremhæver Angelika Adensamer, talskvinde for LINKS Vienna, Johanna Dohnals væsentlige bidrag til kvinders rettigheder og social retfærdighed. Sheri Avraham, en af ​​LINKS-rådsmedlemmerne i Arbejdskammeret, diskuterer kunstens rolle i offentlige rum og dens indflydelse på social perception.

Antisemitisme i Wiens historie

Debatten om Lueger-monumentet er ikke ny og er i sammenhæng med en lang historie med antisemitisme i Wien. Karl Lueger, der blev taget i ed som borgmester i Wien den 20. april 1897, betragtes som en nøglefigur i den antisemitiske bevægelse i slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Hans antisemitiske udtalelser begyndte allerede i 1887 og var en del af hans politiske program. Hvad der er historisk betydningsfuldt er, at hans synspunkter også tjente som model for Adolf Hitlers ideologi, hvilket forklarer eksplosiviteten i kontroversen omkring hans monument. På trods af sit engagement i sociale projekter som bygning af hospitaler, står Lueger tilbage med antisemitismens stempel.

Den historiske dimension af antisemitisme i Wien går tilbage til middelalderen, hvor der var blodige forfølgelser af den jødiske befolkning. Siden frigørelsen under Joseph II er fænomenet antisemitisme gentagne gange blevet påberåbt i politisk retorik og praksis. Luegers politiske fremgang var tæt forbundet med bred antisemitisk stemning, som også kom til udtryk i uddannelse og sociale bevægelser. Denne dynamik blev yderligere forstærket fra 1887 og frem med stiftelsen af ​​Christian Socials og indførelsen af ​​den ariske paragraf i studenterforeninger.

Den aktuelle politiske udvikling

I det politiske landskab i Wien repræsenterer kravet om fjernelse af Lueger-monumentet og omdøbning af pladsen et afgørende skridt. Den 27. april er både KPÖ og LINKS på valg til kommunal- og distriktsrådsvalget, hvilket yderligere sætter skub i behovet for en offentlig diskussion om disse spørgsmål. Antisemitismens øgede synlighed og bestræbelserne på at forvise den fra byens kollektive hukommelse er centrale elementer i denne politiske dagsorden.

Undersøgelsen af ​​Lueger og hans arv er derfor ikke kun et spørgsmål om monumentet, men også en indikation af de sociale udfordringer, som Wien står over for i dag.