Kritik af brugen af EU-midler: forebyggelse af skovbrande er fortsat svag!
EU's Revisionsret kritiserer ineffektiv brug af ressourcer til at bekæmpe skovbrande; Forebyggelsesforanstaltninger skal forbedres.

Kritik af brugen af EU-midler: forebyggelse af skovbrande er fortsat svag!
I en nylig særberetning kritiserede Den Europæiske Revisionsret den utilstrækkelige brug af EU-støtte til at bekæmpe skovbrande. Disse foranstaltninger er steget især som en del af Corona Recovery Fund (ARF), hvor udgifterne til forebyggende skovbrandbekæmpelse er steget i de senere år. Medlemmer som Grækenland, Spanien, Polen og Portugal blev udtaget i analysen. Lille avis rapporterer, at især i Portugal steg andelen af udgifterne til forebyggelsesforanstaltninger fra 20 % i 2017 til 61 % i 2022.
Vanskeligheden ligger dog stadig i, at der mangler centrale data om finansieringsbeløbet. Rapporten fremhæver, at der ikke findes en ensartet strategi for bekæmpelse af skovbrande, hvilket i væsentlig grad begrænser effektiviteten af foranstaltningerne. Derudover ses det øgede fokus på forebyggelsesstrategier, såsom at skabe brandbælge og erstatte letantændelig vegetation, som positivt. ORF.
Udfordringer ved forebyggelse af skovbrande
I mange berørte regioner, såsom Galicien i Spanien, er de fleste midler siden 2018 blevet brugt til forebyggelsesforanstaltninger. Et andet kritisk punkt i rapporten er, at risikoen for skovbrande er blevet væsentligt forværret af klimaforandringerne, mens hovedårsagen til brandene ofte er menneskelig aktivitet. Skovbrande i EU er ikke kun blevet hyppigere, men også mere intense i de senere år. Mellem 2021 og 2024 var der et årligt gennemsnit på 1.900 skovbrande, tre gange så mange som i perioden fra 2006 til 2010, og i gennemsnit brændte mere end 5.250 kvadratkilometer skovareal hvert år. Lille avis.
Ifølge Den Europæiske Revisionsrets rapport er listen over områder med risiko for skovbrande i Grækenland over 45 år gammel, hvilket i høj grad sætter spørgsmålstegn ved foranstaltningernes relevans og aktualitet.
Derudover strømmer EU-midler til regioner, hvor der bruges forældede farekort, hvilket f.eks. fører til oversvømmede områder i Portugal. Disse udfordringer viser, at der mangler en koordineret overvågning af de anvendte tiltag og en bedre planlægning af fremtidige forebyggelsestiltag.
Langsigtede strategier og løsninger
EU-Kommissionen arbejder på en ny skovstrategi, som allerede blev annonceret som en del af European Green Deal 2021. Denne strategi har til formål at fremme skovrejsning og bevarelse af skove i Europa. Klimaændringer er ikke kun en udfordring for forebyggelse af skovbrande, men forværrer også problemer som tørke og barkbilleangreb. Derfor er der også brug for nye forvaltningsprincipper for at øge skovens modstandsdygtighed over for brande EU-Kommissionen.
EASAC advarer om, at sandsynligheden for intense naturbrande kan være dobbelt så høj i 2100. For at modvirke denne udvikling understreger eksperter behovet for mere end blot skovrydning og bygning af korridorer. Forebyggelse skal også omfatte klimabeskyttelse og renaturering for at forhindre irreversible skader.