Kritik af dobbeltbudgettet 2025/26: Nedskæringer bringer fremtiden i fare!

Kritik af dobbeltbudgettet 2025/26: Nedskæringer bringer fremtiden i fare!

Analysen af ​​dobbeltbudgettet 2025/26 af eksperterne fra AK Wien fokuserer på udfordringerne ved denne budgetplanlægning. De viser, at budgettet er præget af konsolidering, som skyldes den igangværende recession og den tidligere regerings ineffektive budgetpolitik. Underskuddet er steget kraftigt, samtidig med at kravene til staten, såsom arbejdsløshed, risiko for fattigdom, indkomstulighed, demografiske forandringer og den grønne og digitale omstilling, stiger. I denne vanskelige sammenhæng går regeringen en mellemvej, men uden klare løsninger i forhold til at imødegå centrale bekymringer.

Et fokus i AK-analysen er på uddannelsespolitiske offensive tiltag, hvis betydning understreges. Budgettet opfylder dog ikke helt centrale krav. Dette anerkendes som et resultat af kompromiset fra mislykkede koalitionsforhandlinger, som byggede på nedskæringer. Disse nedskæringer har ikke kun en direkte negativ indvirkning på økonomien og beskæftigelsen, men også på indkomst, ligestilling og klimabeskyttelse. Foranstaltninger som f.eks. øgede skatter på energiselskabers og bankers overskud finansierer nogle offensive tiltag, men viser sig at være utilstrækkelige.

Prioriteter og effekt af nedskæringer

Regeringens mål er at reducere underskuddet fra 4,7 % til 4,2 % af BNP i 2026. Men ifølge AK-eksperternes vurdering er budgetbanen frem til 2026 pessimistisk, og der er behov for forbedringer. Ud over tiltagene efter 2026 skal underskuddet reduceres yderligere, samtidig med at offensive tiltag på områderne uddannelse, klima og social sikring er nødvendige. Det er klart, at konsolideringstiltag skal planlægges på lang sigt for at undgå opfølgningsomkostninger.

Analytikere er særligt kritiske over for nedskæringer i sundhedssektoren og for socialhjælpsmodtagere. Disse nedskæringer viser en negativ fordeling af budgettet, for eksempel gennem annullering af klimabonussen og manglende evaluering af sociale ydelser. I uddannelsessektoren har der været en stigning i midlerne til mulighedsbonussen samt til tysk sprogstøtte og et obligatorisk børnehaveår, men der mangler tilstrækkelige investeringer i dagtilbud og uddannelse af lærere.

Idéer til konsolidering

I en yderligere analyse præsenteres forslag til budgetkonsolidering fra White Economys hjemmeside. Disse er baseret på aggregerede tal uden specifikke tiltag og giver et overblik over mulige tiltag til budgetkonsolidering. Listen indeholder forslag som at annullere klimabonusen, øge momsen og en midlertidig forhøjelse af selskabsskatten. Effekterne og de makroøkonomiske vurderinger er dog stadig uklare.

Besparelserne fra de foreslåede tiltag er betydelige med omkring 16,2 milliarder euro i 2027. Heraf forventes der estimeret besparelser på omkring 5,7 milliarder euro i 2025. Det skal bemærkes, at store tiltag er lettere at kvantificere end mange små, hvilket retter fokus mod nogle få store tiltag.

Langsigtede udfordringer for de offentlige finanser

I forbindelse med langsigtede offentlige finanser har Bundesbank fremhævet vigtigheden af ​​stabile nettolånegrænser i en rapport. Disse har til formål at stabilisere gældskvoten under 60 % og bidrage til at nå de ønskede budgetmål. De foreslåede rammer er baseret på EU-regler og tager højde for udfordringerne ved en eventuel svag vækst. Lovgivernes opgave bliver at tage stilling til de nøjagtige grænseværdier og løbende gennemgå dem for at kunne foretage tilpasninger til de økonomiske forhold.

Ikke desto mindre er det klart, at uden væsentlige reformer, især inden for føderalisme, administration, pensionssystemet, sundhedspleje og uddannelse, kan budgetkonsolidering ikke opretholdes. Hvis regeringen ikke forfølger en omfattende reformtilgang, kan yderligere udfordringer lægge pres på de offentlige finanser i den nærmeste fremtid.