Alfons i Vorarlberg: Rumænske prostituerede udnyttet?

Alfons i Vorarlberg: Rumænske prostituerede udnyttet?

En 24-årig prostitueret fra Rumænien har siden tirsdag stået for lægdommernes domstol i Feldkirch, Vorarlberg, i forbindelse med alfonsvirksomhed og grænseoverskridende prostitution. Hvordan krone rapporterer, er den tiltalte anklaget for at have lokket fem unge kvinder fra Rumænien til Vorarlberg og udnyttet dem økonomisk. Kvinderne arbejdede nogle dage i horisontale erhverv i Vorarlberg, hvor de tjente bedre end i deres hjemland.

Den indsamlede indkomst blev dog ikke fuldt ud udbetalt til kvinderne. Den tiltalte skal have tilbageholdt 50 procent af indkomsten uden at give noget til gengæld. I den sammenhæng hævdes det også, at hun ikke har betalt skat eller sociale bidrag. Forsvaret fremstiller tiltalte som en slags "grænseflade mellem udbud og efterspørgsel", der skrev annoncer for kvinderne og dækkede omkostninger som hoteller. Anklager Fussenegger hævder dog, at den tiltalte bevidst udnyttede kvinderne. Flere vidner skal efter planen kaste lys over sagen i løbet af de næste to måneder.

Menneskesmugling i Rumænien

En større baggrund, som ikke kan ignoreres, er den alarmerende menneskehandelssituation i Rumænien. Ifølge oplysninger fra Håb for fremtiden 50 % af ofrene for menneskehandel i Rumænien er børn, og der anslås at være over 86.000 ofre i landet. Menneskesmuglernes metoder er varierede og omfatter ofte den såkaldte "loverboy-metode", hvor unge piger gøres afhængige og lokkes til udlandet.

Målregionerne for mange af disse ofre omfatter Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien og Østrig. Organisationer som UNICEF og engagerede personer som Iana Matei er aktivt forpligtet til at støtte ofre og forhindre menneskehandel. Matei modtog endda en menneskerettighedspris i Tyskland for sit arbejde.

Et europæisk problem

Menneskehandel er ikke kun et problem i Rumænien, men påvirker hele EU. Højt Deutschlandfunk Omkring 15.800 mennesker blev identificeret som ofre i 2013 og 2014, hvor omkring 75 procent var kvinder. Det stigende antal udnyttede børn er særligt alarmerende med en andel på mindst 15 procent blandt ofrene. I mange EU-medlemslande bliver de klienter, der benytter disse personers tjenester, ikke retsforfulgt, hvilket forværrer problemet yderligere.

EU-kommissær Dimitris Avramopoulos har gentagne gange understreget den moralske og juridiske uacceptabelhed af menneskehandel og opfordret til øget indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe denne forbrydelse. De vigtigste drivkræfter bag menneskehandel er primært seksuel udnyttelse (67 % af alle tilfælde) og arbejdskraft.

De aktuelle begivenheder omkring sagen i Vorarlberg kaster et skarpt lys over disse vidtrækkende problemer og fremhæver behovet for at gribe ind mod udnyttelse og menneskehandel, især i lande, hvor antallet af uanmeldte sager er højt, og hvor straffene for gerningsmændene ofte er lette.