Debut i verdensklasse: Asmik Grigorian og hendes bevægende Norma-premiere!

Debut i verdensklasse: Asmik Grigorian og hendes bevægende Norma-premiere!

Den 16. februar 2025 vil de verdensberømte sangere Asmik Grigorian og Aigul Akhmetshina være i Theater an der Wien for at få deres debut i Bellinis opera "Norma". Premieren ventes med stor forventning, især da Asmik Grigorian synger denne rolle for sin afdøde mor, sopranen Irena Milkevičiūtė. Denne forbindelse til hendes mor, som var en utrolig talentfuld Norma, gør den kommende begivenhed meget speciel for Grigorian. Ifølge et interview med "Krone" understreger Grigorian, hvor betydeligt det følelsesmæssige pres er på hende, da to tolke spiller den samme rolle i den samme by.

Udfordringer og følelser på scenen

Som Aigul Akhmetshina bemærker i rollen som Adalgisa, er "Norma" en meget anderledes oplevelse end noget hun har sunget før. Udfordringen kommer ikke kun fra sangen, men frem for alt fra karakterernes følelsesmæssige dybde. Grigorian selv bliver ofte mindet om sin barndom og minder om sin mor, især når hun øver de dramatiske scener med en kniv. I en samtale med "Kurier" foreslår hun, hvordan hendes personlige historie og usikkerhed fortsætter med at motivere hende til at tage udfordringer op, og bemærker, at hun ofte føler, at hun skal kæmpe for sine præstationer.

Akhmetshina beskriver Adalgisa som en naiv, uskyldig pige, der bliver fanget i en konflikt, mens Grigorian udforsker facetter af kærlighed og fare i rollen som Norma. Begge sangere, der mestrer krævende roller, bringer en blanding af desperation og følelser til deres præstationer, hvilket gør premieren denne lørdag til en uforglemmelig oplevelse. Denne produktion, hvor historien udspillede sig i 1950'erne eller 1960'erne, kunne transportere seerne ind i en sammenvævet verden af ​​bøtteromantik og dramatisk konflikt, der understreger operaens dybe menneskelige følelser.

Den nervøsitet, som både Grigorian og Akhmetshina føler, er tydelig, men de udtrykker også dyb taknemmelighed for at kunne udføre dette udfordrende arbejde. I et øjebliks eftertanke indrømmer Grigorian, at det nogle gange er overvældende at føre forventningerne og presset fra en så fornem familietradition ind i operaen, mens Akhmetshina er overbevist om, at enhver forestilling altid er et skridt fremad.