Viceborgmester opfordrer til mere føderal hjælp mod ekstremisme i skolerne!

Viceborgmester opfordrer til mere føderal hjælp mod ekstremisme i skolerne!

Diskussionen om voldsforebyggelse og forebyggelse af radikalisering bliver mere presserende på grund af en tragisk hændelse i en skole i Graz. Et angreb har alarmeret de højeste niveauer af lokalpolitik og fremhævet behovet for øget føderal støtte. Viceborgmester Sarah Katholnig gjorde det klart, at byerne i stigende grad tager ansvar, men lider under mangel på økonomisk støtte. Et centralt punkt er kravet om bedre økonomiske ressourcer i områderneSocialt arbejde i skolerne,psykosocial hjælp til familierogeffektiv forebyggelse af vold.

Eksperter i socialarbejde tager også fat på diskussionen om valg af de rigtige forebyggelsesstrategier. De diskuterer overlapninger og forskelle med metoder til forebyggelse af radikalisering. Mens socialt arbejde primært har til formål at give støtte og muliggørelse, fokuserer radikaliseringsforebyggelse på at forebygge problematisk adfærd. Der var dog kritiske bemærkninger om, at finansieringen ofte ikke svarer til de faktiske behov, og at professionaliseringen af ​​radikaliseringsforebyggelsen halter bagefter det sociale arbejde. Jens Ostwaldt og Mathieu Coquelin efterlyser derfor specifikke uddannelseskurser og faglige standarder for forebyggelse af radikalisering for at sikre kvaliteten af ​​disse tiltag.

Sociale udfordringer og digital tryghed

Et andet diskussionspunkt i samtalen om forebyggelse og støtte er digital sikkerhed. Behovet for at træffe foranstaltninger mod forsøg på manipulation på internettet bliver stadig mere presserende. Et eksempel er det lovgrundlag, der blev indført under Network Enforcement Act (NetzDG) ​​for at reducere problematisk indhold. Det digitale rum giver altid grobund for ekstremistisk indhold, hvilket gør det så meget desto vigtigere, at uddannelsesinstitutionerne fremmer et klart demokratisk selvbillede og skaber rum for diskussioner om oplevelser af diskrimination og racisme.

For at øge effektiviteten af ​​modbudskaber og alternative fortællinger lægges der vægt på elevernes kritiske mediefærdigheder. Pædagogisk arbejde, der beskæftiger sig med politiske og historiske emner, kan fungere som en langsigtet forebyggelse af radikalisering gennem programmer til kritisk undersøgelse af radikale budskaber. Der efterspørges uddannelsesinitiativer, der sigter mod at bibringe vigtige færdigheder som:Evne til at kritisere medier,Bevidsthed,AfspejlingogEmpowermentsigte.

Sammenfattende er det klart, at der er behov for en fælles indsats for at imødegå udfordringerne med radikalisering og ekstremisme. Byer har allerede stillet krav til den føderale regering om at skabe de politisk nødvendige vægtninger for økonomisk støtte. Både de sociale og digitale rammebetingelser skal tilgodeses for at sikre helhedsorienteret forebyggelse og for at tilbyde konkret bistand til risikogrupper. Diskussionen om at forebygge radikalisering er derfor fortsat et vigtigt emne, der skal tages op på både lokalt og nationalt plan.

I lyset af udfordringerne med at forebygge radikalisering og ekstremisme er det klart, at uddannelsesinstitutioner og socialrådgivere skal arbejde hånd i hånd for at finde løsninger, der virkelig virker. De stemmer, der opfordrer til mere støtte til grunduddannelse og integration af sociale projekter i skolerne, bliver højere og højere. Hensigten er klar: radikalisering skal tages op tidligt, og det kræver en konsekvent, velfinansieret tilgang.

For mere information om sociale projekter og deres betydning anbefaler jeg artiklerne fra Klik på Kärnten, som belyser behovene i det pædagogiske og sociale landskab. Også indsigterne i radikaliseringsforebyggelse fra bpb og LMZ give værdifulde perspektiver på emnet.