Schnedlitz: ÖVP-indenrigsminister Karner afsløret som en sludder!

Schnedlitz: ÖVP-indenrigsminister Karner afsløret som en sludder!

I en skarp kommentar om asylpolitikken kritiserede talsmand for FPÖ indenrigssikkerhed, Michael Schnedlitz, ÖVP-indenrigsminister Gerhard Karners optræden i "ORFs pressetime". Schnedlitz beskrev Karner som en "guldvinder" i dampsnak og anklagede ham for ikke at forfølge en klar linje i asylpolitikken. Schnedlitz understregede især, at familiesammenføring stadig ikke bliver endeligt afvist, hvilket efter hans mening illustrerer ÖVP's manglende evne til at sikre landet. Ifølge Schnedlitz har ÖVP's tidligere migrationspolitik ført til en "række af konkurser, uheld og uheld", hvilket afspejler sig i, at 250.000 illegale migranter tidligere blev tilladt ind i landet. Han opfordrer derfor til effektiv beskyttelse af de ydre grænser og et "Fæstning Østrig".

Schnedlitz afviste Karners angreb på sit parti og understregede, at FPÖ støtter foranstaltninger til at bekæmpe IS-trusler. Samtidig udtrykte han sine bekymringer over effektiviteten af ​​våbenforbudszoner, da potentielle trusler ville ignorere dem. Selvom han roste politiets indsats, advarer Schnedlitz om, at politifolk kan blive forhindret i at udføre deres arbejde eller udnyttet.

Den føderale regering planlægger asyl- og sikkerhedslove

Politik er også i forandring i Tyskland. Efter knivangrebet i Solingen, hvor en mand fra Syrien dræbte tre mennesker, annoncerede den føderale regering strengere asyl- og sikkerhedslove. Denne "sikkerhedspakke" blev offentliggjort efter ugers overvejelser og forventes at blive vedtaget af Forbundsdagen i slutningen af ​​næste uge. Det omfatter blandt andet en stramning af våbenlovgivningen og yderligere beføjelser til sikkerhedsmyndighederne. Der er også planlagt ændringer i asylpolitikken, såsom fjernelse af sociale ydelser til flygtninge, der er forpligtet til at forlade landet, og som allerede er registreret i et andet EU-land.

Forbundsindenrigsminister Nancy Faeser har understreget, at reformen af ​​det fælles europæiske asylsystem (CEAS) skal presses hurtigere frem. Et lovudkast om EU's asylreform blev præsenteret i denne uge, hvor store EU-lande opfordrede til hurtigere implementering.

Reform af det fælles europæiske asylsystem

I december 2023 blev Europa-Kommissionen, Rådet for EU og Europa-Parlamentet enige om en omfattende reform af det fælles europæiske asylsystem (CEAS), som anses for at være den mest vidtrækkende ændring i de seneste årtier. Reformen blev officielt godkendt i maj 2024, som giver mulighed for registrering af alle, der søger beskyttelse ved EU's ydre grænser i en screeningsproces. Afgørelsen om asylansøgninger bør træffes inden for tolv uger. Samtidig vil der blive indført en solidaritetsmekanisme for at lette byrden for medlemslande med en stor mængde mennesker, der søger beskyttelse.

Reformen er dog ikke uden kontroverser. Mens der gøres en indsats for at standardisere og fremskynde asylprocedurer, er der bekymring for, at undertrykkende foranstaltninger kan gøre adgangen til asylprocedurer vanskeligere. EU-direktivet om midlertidig beskyttelse forbliver på plads og blev aktiveret for flygtninge fra Ukraine i 2022, mens medlemslandene har to år til at implementere de nye retsakter.

Som udviklingen i både Østrig og Tyskland viser, er asylpolitik i Europa fortsat et meget komplekst og konfliktfyldt spørgsmål. Debatterne om sikkerhed, migration og integrationsforanstaltninger er mere aktuelle end nogensinde og rejser talrige spørgsmål om den fremtidige retning for den europæiske flygtningepolitik.

For dybere indsigt i emnerne asylpolitik og sikkerhed, læs: OTS, daglige nyheder og bpb.