Regeringsomlægning: 13 ministerier, men hvad sker der med klimaet?
Landsrådet vedtog den 7. marts 2025 en ændring af forbundsministerloven, som medfører departementsændringer og nye kompetencer.
Regeringsomlægning: 13 ministerier, men hvad sker der med klimaet?
I dag vedtog Nationalrådet med støtte fra koalitionspartierne ÖVP, SPÖ og NEOS en væsentlig ændring af loven om forbundsministerier. Denne ændring påvirker opdelingen af afdelinger i den føderale regering og sørger for i alt 13 ministre og syv statssekretærer foruden forbundskansleren. Antallet af ministerier er fortsat på 12, men der er vidtgående myndighedsforskydninger i de forskellige departementer. Ændringen træder i kraft 1. april 2025, mens justeringer i relation til offentlighedsloven skal være gennemført senest 1. september, som f.eks. APA OTS rapporteret.
Vigtige færdighedsændringer
En af de centrale pointer er, at den offentlige services opgaver fremover flytter til forbundskancelliet, hvilket blev skarpt kritiseret af FPÖ. Dette parti frygter, at en nyligt indført tavshedspligt vil hindre den parlamentariske kontrol. I debatten fokuserede Wolfgang Gerstl fra ÖVP på påskønnelse af public service. De Grønne udtrykte også bekymringer, især med hensyn til underordnelsen af klima- og miljøbeskyttelse til Landbrugsministeriet. Lukas Hammer fra De Grønne advarede om, at denne beslutning kan bringe reformforløbet i miljøsektoren i fare Parliament.gv.at rapporteret.
Fordelingen af afdelinger forudsætter også, at det tidligere forbundsministerium for arbejde og økonomi bliver delt op: arbejdsdagsordener flyttes til det nye ministerium for arbejde, sociale anliggender, sundhed, omsorg og forbrugerbeskyttelse, mens økonomi, energi og turisme vil blive samlet i et andet ministerium. Yderligere ændringer vedrører ansvaret for medier, bolig og kunst, som nu er samlet i et fælles ministerium. Denne omstrukturering skal øge regeringens effektivitet og sætte de nye ministre i stand til at varetage deres opgaver hurtigt og effektivt.