Ulovlig politioperation ved Peršmanhof: foranstaltninger påkrævet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Analyse af den illegale politioperation ved Peršmanhof i Kärnten: fokus på uredelighed, omkostninger og politiske reaktioner.

Analyse des rechtswidrigen Polizeieinsatzes am Peršmanhof in Kärnten: Fehlverhalten, Kosten und politische Reaktionen im Fokus.
Analyse af den illegale politioperation ved Peršmanhof i Kärnten: fokus på uredelighed, omkostninger og politiske reaktioner.

Ulovlig politioperation ved Peršmanhof: foranstaltninger påkrævet!

Søndag den 22. oktober 2025 var der en kontroversiel politiaktion ved Peršmanhof-mindesmærket i Bad Eisenkappel, Kärnten. Den storstilede aktion, hvor omkring 30 betjente var på stedet i flere timer og anholdt tre personer, tiltrak kritiske røster på grund af dets lovgrundlag. Analysegruppen ledet af Mathias Vogl kom frem til, at operationen var ulovlig. Vicechefen for Statskontoret for Statsbeskyttelse og Bekæmpelse af Ekstremisme (LSE) beordrede handlingen på egen autoritet uden et tilstrækkeligt retsgrundlag og uden koordinering med højere overordnede.

Årsagen til indgrebet - angiveligt forkert opsatte telte - blev beskrevet som et "blot påskud". Dette viser en alvorlig forseelse fra de ansvarlige myndigheders side, herunder distriktskaptajnen på Völkermarkt og en repræsentant for Federal Office for Immigration and Asylum (BFA), som også handlede ulovligt. Udgifterne til operationen beløb sig til omkring 14.700 euro.

Reaktioner på politiaktionen

Indenrigsminister Gerhard Karner reagerede øjeblikkeligt på analysens resultater og meddelte, at han ville overveje efteruddannelse og kurser for at øge redningsberedskabets historiske bevidsthed. Han planlægger også at bruge kropskameraer til at skabe gennemsigtighed og bedre dokumentere fremtidige politioperationer.

Statsguvernør Peter Kaiser understregede behovet for at styrke tilliden til institutionerne og gav det officielle inspektorat og personaleafdelingen til opgave at undersøge juridiske skridt mod distriktsguvernøren. De politiske reaktioner var forskellige: Vicekansler Andreas Babler (SPÖ) efterlyste klare personalemæssige konsekvenser, mens De Grønne og NEOS hilste rapportens resultater velkommen. FPÖ, der beskrev rapporten som en "skandale manøvre" og kritiserede den som et "dødelig signal" til politiet, var imidlertid anderledes.

Tillid til politiet

Lignende hændelser kaster lys over et bredere problem i forholdet mellem politi og samfund. Politiet står over for stigende udfordringer og kritik, efterhånden som offentligheden fortsat stiller spørgsmålstegn ved tilliden til statslige institutioner. Yngre generationer er særligt kritiske over for politiets handlinger, især efter hændelser med politivold.

En undersøgelse viser, at 62% af borgerne har "meget tillid" til politiet, mens 20% siger, at de har "meget tillid". 26 % ser dog racisme i politiet som et stort problem. Disse udviklinger illustrerer behovet for, at politiet repositionerer sig og reflekterer over eget arbejde, især da statens voldsmonopol skal være juridisk kontrolleret og legitimeret. Politiet skal løbende arbejde på at retfærdiggøre og konsolidere deres tillid blandt befolkningen, især i lyset af de seneste begivenheder i Kärnten.