Celle cleaning posse: Flygtninge bor som på et luksushotel!

Celle cleaning posse: Flygtninge bor som på et luksushotel!

Der er meget rumlen i den Niedersachsiske by Celle! Svært at tro, men sandt: Byen søger akut efter rengøringsassistenter til sine flygtningehjem. Men i stedet for selv at forsyne beboerne med koste og mopper, bør der ansættes eksterne arbejdere. Og den bedste del? Rengøreren betales i henhold til den offentlige overenskomst, inklusiv en klækkelig nødydelse på 145 euro! Vi kan kun spekulere i, hvorfor dette tillæg er nødvendigt for et rengøringsjob. Højt Ridende skomager Det lyder næsten, som om det er forbundet med særlige risici at arbejde i et asylansøgerhjem. Du skal lade det smelte i munden!

Listen over opgaver er lang: funktionelle arealer, tekøkkener, gange og lokaler i kollektive boliger skal rengøres professionelt. I betragtning af, at en familie med to børn normalt modtager mindre støtte end renholderen i henhold til asylansøgerloven, giver det anledning til heftige debatter. Hvorfor gør beboerne ikke bare selv rent, spørger nogle. Asylansøgere må ikke arbejde regelmæssigt på grund af manglende opholdstilladelse og kunne teoretisk set ikke engang gøre rent på deres egne værelser uden at forstyrre bureaukratiet. Hvilket bureaukratisk dilemma! Er det ikke utroligt, hvordan et simpelt rengøringsproblem bliver til en kompleks sag?

Sensationelle løsninger eller bare absurde?

Særligt ironisk er, at svært handicappede skal prioriteres ved udvælgelsen af ​​ansøgere, hvilket viser, at fysiske funktionsnedsættelser ikke kan være årsag til, at eksternt rengøringspersonale søges. Er der opnået en ny dimension af gæstfrihed her ved at bringe flygtningeindkvartering op til luksushotelstandarder? Ville det ikke være nemmere at tilføje yderligere tjenester som en concierge eller spa?

Bystyret ser ikke ud til at have noget problem med at bruge skattepenge på rengøringsassistenter, mens asylansøgere lærer, at staten tager sig af alt for dem. Et budskab, der modvirker eventuelle incitamenter til integration. Tænk, hvis der også var køretjenester til nødvendige ture til myndighederne. Offentlig transport er trods alt blevet ikke kun upålidelig i disse dage, men føles også mindre sikker.

Hvad siger offentligheden?

Nogle offentlige stemmer undrer sig over prioriteterne i denne forordning. En Instagram-opslag af Reitschuster Ifølge dette stiller mange det samme eksplosive spørgsmål: "Hvorfor skal statskassen overtage rengøringen af ​​asylansøgernes hjem?" Det er en debat, der ikke kun vedrører omkostningerne, men også de grundlæggende principper for integration. Selv blandt dem, der støtter disse tiltag, er der uro over, hvilken retning systemet er på vej.

Konklusion: Tilbage står det alvorlige spørgsmål om, hvor længe vi som samfund er villige til at skabe flere og flere problemer, der ikke eksisterer i første omgang. Og hvornår begynder vi at finde bæredygtige løsninger, der ikke kun er retfærdige, men også bæredygtige?