Bag kulisserne: MR-ventetid i Øvre Østrig afsløret!

Bag kulisserne: MR-ventetid i Øvre Østrig afsløret!

Situationen i det østrigske sundhedssystem bliver stadig mere kritisk, især når det kommer til ventetider på lægeundersøgelser. I Oberösterreich skulle en 65-årig pensionist med stærke rygsmerter først have en MR-tid efter tre måneder. Hendes familielæge beordrede en undersøgelse af lændehvirvelsøjlen for at fastslå årsagen til smerterne. For at undgå den lange ventetid besluttede hun at betale 258 euro for en tidligere tid på et hospital i Linz, som hun modtog kun to dage efter sin anmodning. Disse udgifter er en betydelig økonomisk belastning for mange patienter, som ikke alle har råd til regelmæssigt, som kvinden selv bemærkede.

Andreas Stangl, formand for AK-Ovre Østrig, udtrykte skarp kritik af de lange ventetider og efterlyste mere gennemsigtighed omkring de gennemsnitlige ventetider på hospitalets hjemmesider. Problemet er dog ikke kun begrænset til Øvre Østrig, men rammer hele landet. Ifølge en rapport fra Die Presse venter patienter i Wien med akutte smerter ofte mindst seks uger på en MR-tid, selvom en øjeblikkelig undersøgelse er medicinsk nødvendig. Årsagen til disse lange ventetider skyldes i høj grad det utilstrækkelige antal MR-maskiner, som ikke er steget i det sidste årti.

To-klasses medicin i sundhedsvæsenet

Den østrigske sygekasse (ÖGK) har forklaret situationen som følge af for let tildeling fra læger og utilstrækkelig udnyttelse af MR-maskinerne på hospitalerne. En MR-scanning koster normalt omkring 250 euro, men mange patienter har kun råd til denne service som en valgfri service. I mange tilfælde har private patienter gavn af hurtigere ansættelser end lovpligtige sygeforsikringspatienter, hvilket yderligere sætter gang i den igangværende diskussion om to-klasses medicinske strukturer. Denne forskel ses af mange som afspejler en alvorlig og voksende kløft i sundhedssystemet, som favoriserer velhavende patienter.

En analyse af aktuelle tendenser viser også, at antallet af ældre patienter er stigende, mens antallet af lovpligtige sygesikringslæger fortsat stagner. Selvom antallet af elektive læger, det vil sige læger, der fakturerer privat, er stigende, er der ingen pålidelige data om påvirkningen af ​​den generelle patientbehandling. Andelen af ​​de regionale sygekassers udgifter til elektive læger steg fra 4,6 % i 2008 til 6,4 % i 2018, samtidig med at antallet af lovpligtige sygesikringslæger inden for forskellige specialområder er faldende.

Reformer og udvidelsesmuligheder

Som led i de sundhedsreformtiltag, der trådte i kraft 1. januar 2024, planlægger regeringen at oprette 100 ekstra overenskomststillinger inden for specifikke fagområder. Imidlertid er kun 67 af disse stillinger indtil videre blevet opslået, og kun 12 er i øjeblikket i drift. Behovet for at udvide den lovpligtige sundhedspleje, især i den primære sundhedspleje, anses for at være presserende. Formålet med disse reformer er at sikre langsigtet lægebehandling af høj kvalitet til alle patienter uden at pådrage sig yderligere omkostninger.

Overordnet set skal det bemærkes, at problemet med ventetider og ulige behandling i sundhedsvæsenet kræver en omfattende analyse og hasteforanstaltninger for at sikre kvaliteten af ​​behandlingen for alle patienter i Østrig. 5 min. kl rapporter om udfordringerne i Oberösterreich, under Pressen viser de vidtrækkende problemer i Wien. Også analyseret awblog.at årsagerne til den stigende brug af tilvalgslæger og de dermed forbundne udfordringer i sundhedssystemet.