Care amok: Vores børn betaler for sammenbruddet af de sociale systemer!

Care amok: Vores børn betaler for sammenbruddet af de sociale systemer!

Sygeplejeforsikringen i Tyskland er på randen af ​​økonomisk afgrund. Det, der umiddelbart kan lyde dramatisk, er faktisk en del af et større problem: Hele det sociale system er på vej mod sammenbrud. Der er dog større sandsynlighed for, at ansvarlige politikere fortsætter med at forsinke den uundgåelige afslutning, som frem for alt truer børns fremtid. De kan næsten ikke forsvare sig mod de byrder, der pålægges dem. Hvordan artiklen fra www.tichyseinblick.de rapporterer, det er denne generationskontrakt, der begynder at vakle.

Problemet begynder med elementære juridiske principper. I over hundrede år begynder menneskelig retsevne ifølge civilloven ved fødslen. Ironisk nok mangler børn dog væsentlige rettigheder såsom retten til at stemme, hvilket gør dem sårbare over for magthavernes beslutninger. Børn er derfor de perfekte skyldnere – ubeskyttede og for det meste uvidende om politisk manipulation.

Omfordeling og dens konsekvenser

Omfordeling, en central mekanisme i tysk socialpolitik, er baseret på den simple regel: Ung tager sig af gamle. Men dette system bliver mere og mere sygt, fordi balancen mellem præstation og afkast er ude af balance. Mens der plejede at være tre til fire tjenesteudbydere for hver modtager, er dette forhold nu forværret dramatisk. Især langtidsplejeforsikringer, som oprindeligt var tænkt som hjørnestenen i social sikring, udhules hurtigt.

Karl Lauterbach, forbundssundhedsminister, indrømmede for nylig, at især sygeplejeforsikringsbidragene stiger dramatisk. En tendens, der fortsætter inden for alle områder af social sikring, som f.eks kan læses i artiklen på www.tichyseinblick.de er.

Et moralsk dilemma

Et særligt åbenlyst eksempel på uretfærdigheden i systemet er sammenligningen af ​​to ekstremt forskellige liv: På den ene side historien om Rosa Rees, en mor til ni børn, som kun fik en brøkdel af, hvad hendes børn indbetalte til pensionskassen hver måned. På den anden side den omstridte direktør Patricia Schlesinger, hvis uberettiget høje pension efterfølgende blev sagsøgt i retten. Spørgsmålet om retfærdighed i sådanne sager er fortsat et åbent sår.

Dette uholdbare system finansieres ved at flytte gæld til fremtidige generationer. Mens De Grønne forsøger at tilbyde løsninger med retorik og SPD med såkaldt generationskapital, er fremtiden fortsat usikker. Olaf Scholz, forbundskansleren, anerkendte behovet for at tage fat på landets børneværelser for mange år siden. Men i stedet for at designe en fornuftig fremtid, glider systemet længere og længere i gæld.