Utilfredshed blandt iværksættere: Zuckerls regering fører Østrig ud i kaos!

Utilfredshed blandt iværksættere: Zuckerls regering fører Østrig ud i kaos!

Østrigske iværksætteres utilfredshed med den nuværende regering er stigende. Kritikken er især rettet mod den såkaldte "sweet tooth"-koalition, bestående af ÖVP, SPÖ og NEOS. I et Facebook-opslag udtrykte en iværksætter fra Steiermark sin utilfredshed med regeringens politisk motiverede handlinger, som lagde et stort pres på iværksætterne. De skal udvise strenge resultater, korrekt regnskab og passende bemyndigelser, mens politikere ofte handler uden klare retningslinjer. Dette fører til en stadig større fragmentering af tilliden til politiske beslutningstagere.

De vigtigste kritikpunkter fra erhvervslivet er særligt alarmerende: eskalering af statsgæld og spild af penge på tvivlsomme projekter. I en tid med stigende offentlige udgifter er det vigtigt at bemærke, at politikker ofte ikke giver de forventede resultater. Eksempelvis er den dyre renovering af Parlamentet, som forventes at koste over 500 millioner euro, blevet skarpt kritiseret.

Kritik af gældspolitikken

Derudover henledes opmærksomheden på de enorme udgifter til statskonsulenter og den tvivlsomme tildeling af midler, som medfører yderligere usikkerhed. Behovet for bæredygtig finansiering af pensions- og sundhedssystemer understreges også. En vis grad af usikkerhed om budgetunderskuddet, som varierer mellem 4,6 og 12 milliarder euro, øger frygten hos iværksætterne.

Rene Schachner, Frihedspartiets føderale næstformand for handel og håndværk, støtter de iværksættermæssige bekymringer og opfordrer til et klart fokus på økonomiske spørgsmål for at stabilisere Østrig som lokation. Det presserende behov for en omfattende administrativ reform proklameres også, som bør baseres på "Østrigskonventionen". Opfordringerne til teknisk kompetente ministre, der er i stand til at udvikle passende løsninger, bliver højere og højere.

Finansielle rammebetingelser i Østrig

Østrig genererer sine statsindtægter primært gennem skatter, såsom lønsumsafgifter og moms. Men hvis udgifterne konsekvent overstiger indtægterne, har staten ikke andet valg end at optage lån - hvilket direkte fører til en stigning i statsgælden. Indførelsen af ​​gældsbremsen i 2009 havde til formål at sætte en grænse. Denne forordning giver regeringen mulighed for at påtage sig ny gæld på op til 0,35 % af bruttonationalproduktet (BNP) årligt.

I krisetider giver den økonomiske komponent af gældsbremsen mulighed for højere låntagning for at stimulere efterspørgslen. Kritikere hævder dog, at denne regulering ofte fører til, at vigtige investeringer i infrastruktur ikke bliver foretaget. Forslag om at reformere gældsbremsen er blandt andet, at den måske skal gøres mere generøs for at skabe mere råderum i økonomisk spændte tider og dermed ikke bringe den økonomiske stabilitet i fare.

Der skal nu skabes et erhvervsmiljø, der fokuserer på bæredygtige finansielle strategier frem for at prioritere kortsigtede politiske beslutninger. Dette er den eneste måde at sikre, at fremtidige generationer ikke bliver konfronteret med en knusende gældsbyrde som følge af utilstrækkelige politiske beslutninger.