Iværksætterens harme: Sukkerregering fører Østrig ind i kaos!

Iværksætterens harme: Sukkerregering fører Østrig ind i kaos!

Österreich - Utilfredse med østrigske iværksættere om den nuværende regering øges. Kritikken er især rettet mod den såkaldte "Zuckerl" -koalition, der består af ÖVP, SPö og Neos. I et Facebook -indlæg udtrykte en styrisk iværksætter sin utilfredshed med de politisk motiverede handlinger fra regeringen, der lægger stort pres på iværksættere. Disse skal demonstrere strenge præstationsbeviser, anstændig bogføring og tilsvarende tilladelser, mens politik ofte fungerer uden klare retningslinjer. Dette fører til en stadig større fragmentering af tillid til den politiske beslutning -Makers.

De vigtigste kritik, der bringes ind i marken af ​​økonomien, er især alarmerende: spredt statsgæld og spild af penge til tvivlsomme projekter. I en tid, der øger de offentlige udgifter, er det vigtigt at bemærke, at foranstaltningerne ofte ikke leverer de håbede -for resultater. For eksempel kritiseres den dyre konvertering af parlamentet, der er beregnet til at koste over 500 millioner euro, skarpt.

kritik af gældspolitik

Derudover påpeges de enorme udgifter til regeringsrådgivere og den tvivlsomme tildeling af finansiering, hvilket sikrer yderligere usikkerhed. Derudover fremhæves behovet for bæredygtig finansiering af pension og sundhedssystemer. En vis grad af usikkerhed omkring det budgetunderskud, der svinger mellem 4,6 og 12 milliarder euro, styrker iværksættere.

Rene Schachner, den føderale divisionsformand for friheden for handel og håndværk, støtter de iværksætterproblemer og kræver et klart fokus på økonomiske spørgsmål for at stabilisere Østrig. Det presserende behov for en omfattende administrativ reform erklæres også, som skal være baseret på "Østrigskonventionen". Kravene til professionelt kompetente ministre, der er i stand til at udvikle passende løsninger, bliver højere.

Finansielle rammer i Østrig

Østrig opnår sine statslige indtægter primært gennem skatter, såsom lønsskatter og moms. Men hvis udgifterne konstant overskrider indkomsten, har staten lidt andet valg end at tage lån - hvilket fører direkte til en stigning i statsgæld. Indførelsen af ​​gældsbremsen i 2009 skulle sætte en grænse. Denne forordning giver regeringen mulighed for at registrere nye gæld årligt op til 0,35 % af bruttonationalproduktet (BNP).

I krisetider tillader den økonomiske komponent i gældsbremsen højere gældsoptagelse at stimulere efterspørgslen. Kritikere hævder imidlertid, at denne forordning ofte fører til vigtige investeringer i infrastrukturen. Forslag til reformen af ​​gældsbremsen indeholder, at det kan være mere generøst at skabe mere omfang i økonomisk spændte tider og dermed ikke bringe den økonomiske stabilitet i fare.

Der skal nu oprettes et iværksættermiljø, der er afhængig af bæredygtige økonomiske strategier i stedet for at prioritere for korte politiske beslutninger. Dette er den eneste måde at sikre, at kommende generationer ikke vil blive konfronteret med en overvældende gældsbyrde, der er resultatet af utilstrækkelige politiske beslutninger.

Details
OrtÖsterreich
Quellen

Kommentare (0)