AI i medicin: muligheder og etiske udfordringer for fremtiden

AI i medicin: muligheder og etiske udfordringer for fremtiden

Diskussionen om brugen af ​​kunstig intelligens (AI) i medicinsk praksis er steget markant i de senere år. Især efter symposiet "Man og Ai. Fremtiden for medicin og pleje", der blev arrangeret af Institute for Medical Anthropology and Bioethics (IMABE) i Wien Raiffeisen Forum i begyndelsen af ​​november. Omkring 200 deltagere og internationale eksperter fra forskellige discipliner mødtes for at diskutere AI's muligheder og udfordringer i sundhedsvæsenet. Denne udveksling vil snart blive offentliggjort i form af et konferencebånd og som en lyd.

En central bekymring for symposiet var den kritiske undersøgelse af de forventninger, der er placeret på AI. Giovanni Maio, en tysk etiker, advarede om, at flere data om patienterne ikke automatisk fører til bedre diagnoser. "Det ville være en ignorering af medicinsk ansvar at følge en algoritme uflueret," sagde Maio og understregede, at AI kun kunne repræsentere et delvist aspekt af en kompleks medicinsk virkelighed.

styrkerne ved AI i billeddiagnostik

Ikke desto mindre er der områder, hvor AI tilbyder lovende løsninger. Harald Kittler, en wiener dermatolog, henviste til mulighederne for AI i billeddannelsesdiagnostik, især ved påvisning af hudkræft. Der kunne Ki bestemt vise overlegenhed over for menneskelige læger. Det handler dog ikke om et konkurrencedygtigt forhold mellem mand og maskine, men om samarbejde. Kittler introducerer sig til udviklingen af ​​en app, der giver brugerne mulighed for at kontrollere hudens ændringer for at være hos familielæge hurtigere. Der er dog også bekymringer om, at sådanne teknologier kunne producere falske diagnoser, som kunne skabe unødvendige patientslanger.

Overraskende sagde uerfarne læger i symposiet, der skal understøttes mest af AI. Risikoen er imidlertid, at mindre erfarne læger blindt stoler på resultaterne af defekte AI -modeller. Det faktum, at undersøgelser af medicin hidtil næppe er blevet kritiseret for at håndtere AI.

Et andet fokus på begivenheden var på den mulige anvendelse af robotter i sygepleje. Arne Manzeschke, en gerontolog, gjorde det klart, at robotter kunne give mening for logistiske opgaver, men ikke for interpersonelle interaktioner i sygepleje. Manzeschke advarede om en potentiel "intellektuel inerti" i håndteringen af ​​etiske spørgsmål om AI, hvilket kunne være problematisk for både udvikling og anvendelse.

Betydningen af ​​den menneskelige komponent

Symposiet behandlede også det ofte udtrykte håb om, at AI kunne give plejepersonalet mere tid til direkte pleje af patienter. Giovanni Rubeis, en biomediker, påpegede, at overførslen af ​​data -relaterede opgaver til AI kan være nyttig, men ikke bør føre til en "digitalt overvåget patient". Kritikere som præsidenten for den østrigske forening af erhvervsvidenskab, Mona, præciserer, at der ikke er noget bevis for, at AI faktisk bringer mere tid til patientkontakt. I stedet kunne den opnåede tid simpelthen bruges til at behandle endnu flere patienter hurtigt.

Et centralt punkt, der gentagne gange blev opdraget, var behovet for en menneskelig dimension inden for medicin. Oskar Aszmann, en plastikkirurg, gjorde det klart, at ingen teknologi kunne erstatte følelsen af ​​menneskelig berøring. Den menneskelige hånd er vigtig for velbefindende på grund af dens sensoriske opfattelse og kunne ikke erstattes af tekniske løsninger.

Fremskridt i AI og dens implementering i medicinsk praksis afhænger stærkt af den politiske vilje, fordi det nuværende sundhedssystem ofte ikke belønner innovative tilgange. Jama Natqui, en pioner inden for den medicinske AI, understregede behovet for yderligere at fremme udviklingen af ​​AI-værktøjer, der er rettet mod effektivitet og patientens velvære.

I alle disse fremskridt forbliver det grundlæggende spørgsmål, der gør ”god” medicin og pleje. IMABE -direktøren Susanne Kummer opsummerede, at teknologien skulle ses som et værktøj for at bevare etos af pleje og empati. En balance mellem mulighederne for AI og den essentielle menneskelige komponent skal findes i medicin.

Symposiets viden og diskussioner vil snart blive offentliggjort i et nummer af magasinet "Bio.ethik.praxis", som fortsat vil håndtere disse vigtige spørgsmål om medicinsk etik.

Kilde: Kathpress