Kritik af ny videoovervågning: Grundlæggende rettigheder i fare!

Kritik af ny videoovervågning: Grundlæggende rettigheder i fare!

Niedersachsen, Deutschland - Indenrigsminister Karner har meddelt, at videoovervågning i Østrig kunne udvides til et tre -dødeligt antal placeringer. Dette trin finder sted som en del af et nyt dekret, hvilket skulle gøre det muligt at udføre videoovervågning på steder, hvor der kun er indikationer for fremtidige farlige angreb eller genkendelige kriminelle strukturer. Indtil videre var overvågning kun tilladt på steder, hvor farlige angreb allerede havde fundet sted. Imidlertid opfylder denne nye foranstaltning massiv kritik.

NGO Epicenter.Works har heftigt udtalt mod udvidelsen af videoovervågning. Argumentet fra NGO er baseret på det faktum, at de fleste mennesker på de relevante steder ikke kunne have været gæld. Det frygter også, at automatiseret ansigtsgenkendelse kan muliggøre befolkningens bevægelsesprofiler uden tilstrækkelige juridiske rammer. Databeskyttelsesekspert Thomas Lohninger sagde, at denne udvidelse af overvågning skulle betragtes som overdreven uden en bestemt grund og uden forudgående debat. Lohninger opfordrede også til en proportionalitetstest for videoovervågning i det offentlige rum.

juridiske rammer og ai-act

Den stigende diskussion om videoovervågning falder i en mere omfattende kontekst, nemlig den europæiske kunstige efterretningslov (EU AI Act), der trådte i kraft den 2. august 2024. Dette repræsenterer den første omfattende lov om regulering af kunstig efterretning over hele verden. EU AI -loven giver en gradvis indførelse af dens regler i 2026 og regulerer brugen af AI -systemer i EU, hvorved et særligt fokus er på risikoklassificering. Biometrisk ansigtsgenkendelse, der er klassificeret som højrisk, falder blandt de højteknologiske værktøjer. Din anvendelse i det offentlige rum til retshåndhævelsesformål er generelt forbudt, medmindre der er specifikke ekstraordinære sager, såsom søgen efter savnede personer eller forebyggelse af terrorangreb.

Disse juridiske krav skal harmoniseres med de nationale bestemmelser. Nogle kritikere påpeger, at de eksisterende bestemmelser i sikkerhedspolitiets lov skyldes en mangel på følsomhed over for grundlæggende rettigheder. Epicenter.Works indikerer en dom fra forfatningsdomstolen, der betragter kontinuerlig overvågning som et problem med hensyn til virkningerne på personlige grundlæggende rettigheder. Appellen til en reform af loven bliver højere, især med hensyn til de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for borgerne.

kritik og sociale effekter

Kritikken er ikke begrænset til den nuværende udvikling i Østrig. I Tyskland er Lower Sachsen den første føderale stat, der planlægger integrationen af AI i offentlig videoovervågning, mens den føderale regering overvejer lignende foranstaltninger. Databeskyttelsesproblemer og risikoen for at begrænse grundlæggende rettigheder er i fokus for disse diskussioner. Også her betragtes det juridiske grundlag altid som utilstrækkeligt. Den fine tilpasning af disse regler er et varmt kontroversielt emne, især med hensyn til definitionen af "realtid" og betingelserne for undtagelser i brugen af biometrisk fjern identifikation.

Ud over bekymring over den juridiske situation er der også konkrete tekniske bekymringer. Kritikere advarer om muligheden for fejl i AI-baserede overvågningssystemer, der kan føre til falske positive eller falske negative resultater. Dette problem rejser endnu en gang spørgsmålet om kvaliteten af træningsdataene og de anvendte algoritmer, hvilket kan føre til forvrængninger og forskelsbehandling.

Generelt skal et omfattende syn på virkningerne på samfundet finde sted. De nuværende foranstaltninger kræver intensiv evaluering for at sikre, at både kampen mod kriminalitet og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder forenes.

Kravene til integration af AI i sikkerhedsteknologien er høje, især med hensyn til cybersikkerhed og nøjagtighed og skal være kompatible med eksisterende databeskyttelsesbestemmelser såsom GDPR. Kritikere frygter, at den nuværende udvikling unødvendigt intensiverer overvågning og kontrol af befolkningen, og at fri adgang til information og selvbestemmelse alvorligt kunne begrænse.

Mens debatten i den rette balance mellem sikkerhed og frihed fortsætter, er det tydeligt, at virkningerne af disse regler er langt fra og kræver omhyggelig vurdering og tilpasning for at beskytte grundlæggende rettigheder.

For yderligere information om diskussion om videoovervågning og AI-integration, rapporterne fra kleine zeitung href = "https://www.dallmeier.com/de/ueber-uns/dallmeier-blog/videosicherheit-und-biometric-gutsicht-im fragt-es-euen-eu-eu-ki-regulering"> dallmeier og Mind-vers