Schönborns tilbagetræden: Hvad er der tilbage efter 30 år ved roret i Wien?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

Diskussionen om kardinal Schönborns efterfølger i Wien fremhæver de presserende udfordringer, som kirken står over for i dag.

Schönborns tilbagetræden: Hvad er der tilbage efter 30 år ved roret i Wien?

Kardinal Christoph Schönborns tilbagetræden som ærkebiskop af Wien er nært forestående, og diskussionen om hans efterfølger er i fuld gang. Under en ORF-diskussion om programmet "Im Klartext" onsdag den 15. januar 2025 blev deltagerne enige om, at den kommende leder af ærkestiftet skulle være en "politisk biskop". I lyset af den spændte politiske situation tager det tid at skelne tydeligere fra etnisk-nationalistiske tankegange, som Doris Helmberger-Fleckl, chefredaktør på "Die Furche", understregede. Paul M. Zulehner, en teologisk ekspert, tilføjede, at politisk intervention ikke bør være forbeholdt lægfolk alene, men skal aktivt fremmes af den nye ærkebiskop for at imødekomme behovene i nutidens samfund. Schönborn er selv blevet beskrevet som en pro-europæisk leder, der altid har udtalt sig politisk om asyl- og migrationsspørgsmål, men opfordringen til aktivt politisk engagement er tydeligere end nogensinde under de nuværende omstændigheder, sagde Zulehner.

Schönborn, der fejrer sin 80-års fødselsdag den 22. januar 2025, træder tilbage som ærkebiskop efter en treårig periode. Hans regeringstid var præget af kriser, især i forbindelse med påstande om misbrug inden for kirken, hvilket førte til et hastigt skifte i ærkebispedømmets ledelse i 1995. Den daværende hjælpebiskop Schönborn overtog pludselig kontrollen, efter at hans forgænger måtte træde tilbage på grund af alvorlige beskyldninger. Trods udfordringerne lykkedes det ham at styre den katolske kirke i Østrig mod roligere farvande. Oprettelsen af ​​ombudsmandskontorer og oprettelsen af ​​"Klasnic-kommissionen" til at kompensere ofre for overgreb er blot nogle af de tiltag, som Schönborn indførte for at styrke kirkens offentlige troværdighed. Den dramatiske stigning i kirkeafgange var også en central bekymring i hans embedsperiode, hvilket gjorde dybtgående reformer inden for ærkestiftet nødvendige, som f.eks. oe1.orf.at rapporteret.

De udfordringer, der venter Schönborns efterfølger, er betydelige. Diskussionsdeltagerne som Helmut Schüller, Schönborns tidligere generalvikar, understregede klart, at tilpasninger til de ændrede sociale og kirkelige forhold er uundgåelige. Aftalen om behovet for aktivt politisk engagement i kirken kan indlede en ny æra, der bringer både kirkelige og sociale bekymringer i fokus, hvilket er af stor betydning for Wiens ærkebispedømmes fremtid. kathpress.at blev optaget i diskussionen.