Mørke kometer: Mystiske himmellegemer uden haler opdaget!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Astronomer opdager 14 nye mørke kometer i solsystemet, hvilket rejser spørgsmål om deres oprindelse og adfærd.

Astronomen entdecken 14 neue dunkle Kometen im Sonnensystem, die Fragen zu Ursprung und Verhalten aufwerfen.
Astronomer opdager 14 nye mørke kometer i solsystemet, hvilket rejser spørgsmål om deres oprindelse og adfærd.

Mørke kometer: Mystiske himmellegemer uden haler opdaget!

Astronomer har for nylig gjort en bemærkelsesværdig opdagelse i solsystemet: identifikation af yderligere "mørke kometer". Disse specielle himmellegemer viser en kometlignende flyveadfærd, men har ikke noget synligt støvdæksel eller hale. Ifølge aktuelle rapporter er 14 sådanne objekter nu kendt, og nylige opdagelser fordobler dette antal markant. Mørke kometer dannes i de kolde, iskolde områder af solsystemet, især i Kuiperbæltet, hvor is og flygtige stoffer under de rette forhold fordamper, når de nærmer sig Solen, hvilket normalt producerer en komethale.

De fascinerende træk ved disse mørke kometer er dog, at de på trods af den typiske kometadfærd ikke viser tegn på en hale. Det første kendte objekt af sin art, 2003 RM, blev opdaget i asteroidebæltet. Som et resultat søgte astronomer Minor Planet Center-databasen efter yderligere objekter med "mistænkelige" afvigelser i flyveadfærd og identificerede syv yderligere himmellegemer, der følger mønsteret af ikke-gravitationel acceleration.

Klassificeringen af ​​mørke kometer

De 14 identificerede mørke kometer ser ud til at danne to hovedpopulationer. Den første gruppe, de ydre mørke kometer, består af større bidder i stærkt elliptiske baner, der har lignende baner som de kortperiodekometer i Jupiter-familien. Den anden gruppe omfatter de indre mørke kometer, som er mindre og højst måler et par dusin meter, men som viser forskellige bevægelsesanomalier.

Oprindelsen af ​​de mørke kometer og forbindelsen mellem de to populationer er stadig uklar. Derudover forbliver spørgsmål om årsagen til den yderligere acceleration og fraværet af koma og støvhale ubesvarede. Dette problem belyses af opdagelsen i 2017 af Oumuamua (1I/2017 U1), et objekt med oprindelse uden for solsystemet, hvis kredsløb heller ikke er blevet fuldstændig forklaret.

Det, der er særligt interessant, er, at nyopdagede himmellegemer som Oumuamua ligner asteroider, men opfører sig som kometer, idet de har en accelereret bane. Forskere har endnu ikke været i stand til at finde en klar forklaring på ændringerne i disse nye himmellegemers kredsløb, som førte til oprettelsen af ​​kategorien "mørke kometer".

Forskning fra University of California i Berkeley tyder på, at Oumuamua-objektet kan være blevet accelereret ved at udgasse brint dannet af kosmiske stråler i det interstellare medium. Mørke kometer er også opdelt i to kategorier af NASA: De ydre mørke kometer er større end 100 meter og har elliptiske baner, mens de indre mørke kometer er mindre og rejser mellem planeterne Merkur, Venus, Jorden og Mars.

Disse nye resultater og de tilhørende spørgsmål passer ind i den stadig mere komplekse forskning i de forskellige klasser af himmellegemer i solsystemet. Yderligere udvikling af viden om mørke kometer vil kunne føre til en bedre forståelse af dynamikken og dannelsen af ​​vores solsystem i fremtiden, som det er blevet bemærket i tidligere rapporter, fx i en artikel om Fremtidszone.

For flere detaljer om mørke kometer, læs også artiklen om Lomazoma.