Sprogets hemmelige oprindelse: Sådan forbinder lyde os!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et internationalt forskerhold studerer oprindelsen af ​​det menneskelige sprog og de universelle lyde på 131 sprog.

Ein internationales Forschungsteam untersucht den Ursprung menschlicher Sprache und die universellen Laute in 131 Sprachen.
Et internationalt forskerhold studerer oprindelsen af ​​det menneskelige sprog og de universelle lyde på 131 sprog.

Sprogets hemmelige oprindelse: Sådan forbinder lyde os!

I en fascinerende undersøgelse har et internationalt forskerhold fundet ud af, at lyde af smerte, såsom "ah" eller "auh", bruger lignende vokaler på tværs af mange kulturer, mens udtryk for glæde og afsky varierer meget. Undersøgelsen, offentliggjort iJournal of the Acoustical Society of America, blev udført af medforfatter Katarzyna Pisanski og kunne give grundlæggende indsigt i oprindelsen af ​​det menneskelige sprog, som opstod for mindst 250.000 år siden. Sprogforskere mener, at alle mennesker har en fælles rod, hvilket rejser spørgsmål om sprogets "hvorfor" og "hvordan" wien.at rapporteret.

Fælles kendetegn og sproglig udvikling

Undersøgelsen viste også, at mange børn bruger lignende lyde til "mor" og "far" på forskellige sprog, fordi disse lyde er nemme for babyer at producere. Sprogforsker Johann-Mattis List fra University of Passau understreger, at næsten alle kulturer har et ord for "rød", hvilket indikerer en universel opfattelse. Forskningen undersøger også, hvordan sprogelementer relaterer til former og teksturer, hvilket giver interessant indsigt i, hvordan mennesker kommunikerede gennem evolutionen ARD alfa.

Sprogforskere har opdaget, at der ikke kun er ét "sproggen", der letter menneskelig kommunikation. I stedet er sproglige evner resultatet af en lang udvikling formet af genetiske og kulturelle faktorer. Angela D. Friederici fra Max Planck Instituttet slår fast, at den menneskelige hjernes specifikke struktur og dens strukturer er afgørende for sprogets udvikling. Undersøgelser viser, at selv i barndommen eksperimenterer babyer med lyde og akustisk efterligner deres modersmåls innationale melodi – et vigtigt grundlag for senere sprogindlæring. Dette viser, at menneskeheden ikke kun kan kommunikere gennem sproget, men også danne sin identitet.