Richard Dindo: I fodsporene til de små oprørere i Schweiz

Richard Dindo: I fodsporene til de små oprørere i Schweiz

Zürich, Schweiz - Med dyb sorg har filmverdenen noteret sig døden af ​​den schweiziske instruktør Richard Dindo, der betragtes som en vigtig repræsentant for den nye schweiziske film. Dindo, født i Zürich i 1944, efterlader en imponerende arv af dokumentarfilm, der ikke kun underholder, men også stimulerer tanken. Hans film "The Shooting of the National Treitor Ernst S." (1975), der kritisk undersøger Schweiz og dens rolle i 2. verdenskrig. Dette arbejde satte spørgsmålstegn ved Schweiz's selvvægt og førte til voldelig kontrovers, da forbundsrådet beskrev det som manipulerende og nægtede at betale ham kvalitetspræmien tildeles, da .

Dindo overvinder grænserne for filmskabelse og foreningskunst med politisk engagement. Inspireret af 68-bevægelsen viet han ofte sig til emnerne med uretfærdighed og modstand i sit arbejde, herunder portrætter af berømte revolutionære og såkaldte "små oprørere". Hans film "Dani, Michi, Renato & Max" (1987) fortæller den tragiske historie om fire unge aktivister, der kæmpede for et autonomt ungdomscenter og tragisk døde. De små oprørere var lige så vigtige for Dindo som historiens store figurer, hvad kleine zeitung .

et liv for hukommelse

Hans film er af politisk og historisk karakter, ofte kræver de refleksion over sociale konventioner. "The Art of Storytelling, The Philosophy of Memory, The Beauty of Language" var altid vigtig, hvorfor han så sig selv som en dokumentar og ikke kun som en spillefilmregissør. Hans arbejde betragtes stadig som et vigtigt arbejde til den kritiske undersøgelse af den schweiziske identitet. Dindos arv vil forme arbejdet med emner som forræderi og hvad der vil være.