Richard Dindo: På sporet af Schweiz' små rebeller

Richard Dindo: På sporet af Schweiz' små rebeller

Filmverdenen har med dyb sorg noteret sig den schweiziske instruktør Richard Dindos død, som anses for at være en vigtig repræsentant for New Swiss Film. Dindo, født i Zürich i 1944, efterlader sig en imponerende arv af dokumentarfilm, der ikke kun underholder, men også vækker eftertanke. Hans film "Skydningen af ​​forræderen Ernst S." blev særlig kendt. (1975), som kritisk undersøger Schweiz og dets rolle i Anden Verdenskrig. Dette arbejde satte spørgsmålstegn ved Schweiz' selvopfattelse og førte til ophedet kontrovers, da forbundsrådet beskrev det som manipulerende og nægtede at udbetale den tildelte kvalitetsbonus SRF rapporterede.

Dindo overskred grænserne for filmskabelse og kombinerede kunst med politisk engagement. Inspireret af '68-bevægelsen fokuserede hans arbejde ofte på temaer om uretfærdighed og modstand, herunder portrætter af berømte revolutionære og såkaldte "små rebeller". Hans film "Dani, Michi, Renato & Max" (1987) fortæller den tragiske historie om fire unge aktivister, der kæmpede for et selvstændigt ungdomscenter og døde på tragisk vis. De små oprørere var lige så vigtige for Dindo som historiens store skikkelser, hvilket er hvad Lille avis viste.

Et liv for minder

Hans film er politisk og historisk og kræver ofte refleksion over sociale konventioner. "Fortællingens kunst, hukommelsens filosofi, sprogets skønhed" var altid vigtige for Dindo, hvorfor han så sig selv som dokumentarist og ikke bare spillefilminstruktør. Hans arbejde bliver fortsat set som et nøgleværk for den kritiske undersøgelse af schweizisk identitet. At beskæftige sig med temaer som forræderi og oprør vil forme Dindos arv, og hans stræben efter sandhed og retfærdighed i kunsten vil ikke blive glemt.