Russiske luftangreb: Over 17.000 ukrainere uden elektricitet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Russiske luftangreb på Ukraine den 18. oktober 2025 forårsagede ødelæggelse af energiinfrastruktur og sårede mennesker.

Russische Luftangriffe auf die Ukraine am 18.10.2025 verursachen Zerstörungen an Energieinfrastrukturen und fordern Verletzte.
Russiske luftangreb på Ukraine den 18. oktober 2025 forårsagede ødelæggelse af energiinfrastruktur og sårede mennesker.

Russiske luftangreb: Over 17.000 ukrainere uden elektricitet!

I et andet dramatisk kapitel i den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine fandt massive luftangreb sted natten over på ukrainske byer. Russiske kampfly og droner forårsagede omfattende ødelæggelser, med især Chernihiv og Dnipropetrovsk i angribernes trådkors. Det ukrainske luftvåben rapporterede, at af de 164 droner, der blev brugt af russerne, blev 136 med succes opsnappet, mens 27 messingknoer blev opdaget i forskellige regioner i Ukraine. I Chernihiv var angrebene rettet mod et energiinfrastrukturanlæg, hvilket resulterede i et udbredt strømafbrydelse og efterlod omkring 17.000 kunder uden strøm. Borgmester Halyna Minayeva rapporterede om mere end ti angreb på Chuhuyiv i Kharkiv-regionen, som lammede næsten alle dele af byen.

De russiske militærangreb sårede to mennesker i Nizhyn og beskadigede adskillige bygninger og civil infrastruktur. Ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky, som opfordrer til akut støtte fra USA og andre internationale partnere, blev over 300 angrebsdroner og talrige missiler også indsat. Samtidig hævdede det russiske forsvarsministerium at have skudt 41 ukrainske droner ned over russiske territorier og Sortehavet.

Angreb på kritisk infrastruktur

Særligt bekymrende er det målrettede angreb på Ukraines energiforsyning, som Zelensky kraftigt fordømte. Så tidligt som den 16. oktober rapporterede Ukraine, at flere gasproduktionsanlæg blev ramt, hvilket påvirker produktionen. Angrebene kom kort før et afgørende møde mellem præsident Zelensky og USA's præsident Trump i Washington, hvilket øgede det hastende med hans appeller til Vesten.

I alt 18 fjendtlige missiler blev affyret i de berørte regioner, herunder Vinnytsia, Sumy og Poltava, mens yderligere skade blev noteret. Zaporizhzhia regionale guvernør Ivan Fedorov rapporterede også om brande, der var udløst af angrebene, men uden rapporter om skader. Hændelserne gør det klart, at Ukraine har lidt under en vedvarende angrebskrig i over tre et halvt år, som primært har til formål at nedslide civilbefolkningen.

Reaktioner og international udvikling

Zelensky udtrykte bekymring over russernes dobbeltangreb, som specifikt er rettet mod at såre beredskabstjenester. Han planlægger at få godkendelse fra Trump i Det Hvide Hus til at sælge Tomahawk krydsermissiler, som har en rækkevidde på cirka 2.500 kilometer. Samtidig arbejder Ukraine på at udvikle sine egne længererækkende våben for at styrke sine forsvarskapaciteter.

I mellemtiden var der strømafbrydelser i den russiske grænseregion Belgorod efter et ukrainsk modangreb. Lignende rapporter om strømafbrydelser nåede også Voronezh- og Volgograd-regionerne. Disse angreb understreger gensidige spændinger, da både Ukraine og Rusland fortsætter med at tilpasse deres militære strategier.

Den aktuelle udvikling i Ukraine-konflikten viser, at den humanitære krise og kampen om energiinfrastruktur fortsat er i fokus. Ukraine forsvarer sig selv med vestlig støtte og vil fortsat stå over for udfordringer i sine bestræbelser på at beskytte sin civilbefolkning i de kommende uger og måneder.