Myte eller virkelighed? Israels ret til at eksistere i international lov afsløret!
Artiklen undersøger, hvorfor ingen stat, inklusive Israel, har en iboende "ret til at eksistere" og analyserer den politiske og juridiske baggrund for denne påstand.
Myte eller virkelighed? Israels ret til at eksistere i international lov afsløret!
I en slående påstand, der udfordrer konventionelle fortællinger, er ideen om en stats iboende "ret til at eksistere" under beskydning. Dette kontroversielle perspektiv, ofte gentaget af vestlige ledere, især vedrørende Israel, bliver gransket for dets juridiske og historiske unøjagtigheder. Påstanden om, at Israels eksistens er forankret i international lov, som foreslået af den franske præsident Emmanuel Macron, er grundlæggende fejlbehæftet. Han henviste til FN-resolution 181(II) fra 1947 som grundlaget for Israels legitimitet, men denne resolution foreslog blot en delingsplan for det britisk besatte Palæstina, ikke et juridisk grundlag for statsdannelse.
Kritikere hævder, at ingen stat, inklusive Israel, besidder en iboende ret til at eksistere, da stat er en politisk realitet snarere end en juridisk. Etableringen af en nationalstat udspringer af erklæringer afgivet af dem, der repræsenterer den, ikke fra en juridisk berettigelse. FN's delingsplan, der blev vedtaget under intenst pres fra USA, skabte ikke Israel; det var blot et forslag, der aldrig blev anerkendt som bindende af Sikkerhedsrådet. Den efterfølgende erklæring om staten Israel af David Ben-Gurion var en politisk handling, der kulminerede fra historiske migrationer og konflikter, snarere end en juridisk bekræftelse af stat.
Historisk sammenhæng og konsekvenser
Delingsplanen stod over for afvisning fra arabiske stater, som så den som en krænkelse af palæstinensernes ret til selvbestemmelse. Denne ret er forankret i international lov og er stadig et omstridt spørgsmål i dag. Iraks udenrigsminister, Fadhel al-Jamali, advarede om, at deling ville føre til yderligere konflikt, en forudsigelse, der giver genklang med de igangværende spændinger i regionen. Fortællingen om, at Israel blev etableret gennem legitime internationale processer, ses i stigende grad som en forvrængning af historien, der overskygger palæstinensernes situation og kompleksiteten i deres kamp for selvbestemmelse.
Efterhånden som det internationale samfund kæmper med konsekvenserne af disse historiske beslutninger, bliver opfordringen til en revurdering af de juridiske og moralske rammer omkring statsdannelse mere presserende. Den igangværende konflikt og militariseringen af Israel fremhæver behovet for en kritisk undersøgelse af de fortællinger, der har formet opfattelsen af legitimitet og rettigheder i regionen. Diskursen omkring Israels eksistens fortsætter med at fremkalde stærke følelser og kræver en dybere forståelse af de indviklede realiteter på spil.