Ældste genom opdaget: Ny viden om tidlige mennesker i Europa!

Ældste genom opdaget: Ny viden om tidlige mennesker i Europa!

Leipzig, Deutschland - Forskere ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology in Leipzig har dechifferet det ældste kendte genom af en moderne person. De bemærkelsesværdige knogler, der blev opdaget i Ilsen -hulen i Ranis, Thuringia, er omkring 45.000 år gamle og giver ny indsigt i den tidlige menneskelige historie. Den fremragende bevarelse af genomet var afgørende for analysen, der blev offentliggjort i de berømte specialiserede magasiner "Nature" og "Science". Ligesom Rapporter fra Deutschlandfunk Kultur og Tagesschau Vis de fundne knogler er en af de tidligste grupper af moderne mennesker, der immigrerede til Europa, men døde ud tidligere og efterlod ikke nogen direkte efterkommere.

dekryptering af genetik

Forskerne fandt ud af deres analyser, at folket på det tidspunkt havde mørk hud, mørke øjne og hår. Denne information beviser, at justeringerne af europæiske levevilkår skyldes genetiske træk, sandsynligvis arvet fra Neanderthal -forfædre. Blandingerne mellem Homo sapiens og neandertalere, som blev demonstreret i denne analyse, skal have fundet sted for omkring 45.000 til 49.000 år siden, hvilket er en tidsjustering til tidligere estimater.

Derudover gennemførte et team fra University of California i Berkeley en uafhængig undersøgelse, der kom til lignende resultater. De analyserede 59 gamle genomer og fandt, at den genetiske blanding fandt sted over en periode på omkring 7.000 år, hvilket yderligere understøttede konklusionerne. Estimater viser, at kun et par hundrede af disse tidlige moderne mennesker levede mellem Storbritannien og Polen, hvilket gør vigtigheden af opdagelsen desto mere klar. De grundlæggende data er ikke kun relevante for evolutionsteori, men også for andre videnskabelige discipliner såsom arkitektur, socialhistorie og antropologi, da de muliggør nøjagtige konklusioner om folks liv og miljøforhold for 45.000 år siden.