Ældste genom opdaget: Ny indsigt i tidlige mennesker i Europa!

Ældste genom opdaget: Ny indsigt i tidlige mennesker i Europa!

Forskere ved Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig har afkodet det ældste kendte genom fra et moderne menneske. De bemærkelsesværdige knoglestykker, der blev opdaget i Ilsenhöhle i Ranis, Thüringen, er omkring 45.000 år gamle og giver ny indsigt i den tidlige menneskelige historie. Den fremragende bevarelse af genomet var afgørende for analysen, som blev publiceret i de anerkendte tidsskrifter "Nature" og "Science". Som Rapporter fra Deutschlandfunk Kultur og daglige nyheder viser, tilhører de fundne knogler en af ​​de tidligste grupper af moderne mennesker, der immigrerede til Europa, men døde tidligere og efterlod ingen direkte efterkommere.

Afkodning af genetik

Gennem deres analyse fandt forskerne ud af, at folk på det tidspunkt havde mørk hud, mørke øjne og hår. Disse oplysninger viser, at tilpasninger til europæiske levevilkår skyldes genetiske træk, sandsynligvis arvet fra neandertaler-forfædre. Homo sapiens-Neanderthal-blandingerne, der blev opdaget i denne analyse, må ifølge de seneste resultater være opstået for omkring 45.000 til 49.000 år siden, som repræsenterer en tidsmæssig tilpasning til tidligere skøn.

Derudover gennemførte et hold fra University of California i Berkeley en uafhængig undersøgelse, der fandt lignende resultater. De analyserede 59 gamle genomer og fandt ud af, at genetisk blanding fandt sted over en periode på omkring 7.000 år, hvilket yderligere understøttede resultaterne. Skøn viser, at kun et par hundrede af disse tidlige moderne mennesker levede mellem Storbritannien og Polen, hvilket gør opdagelsens betydning endnu mere klar. De grundlæggende data er relevante ikke kun for evolutionsteorien, men også for andre videnskabelige discipliner som arkitektur, socialhistorie og antropologi, da de gør det muligt at drage præcise konklusioner om menneskers levevis og miljøforhold for 45.000 år siden.