Dødeligt angreb på Sumy: Ukraine oplever fornyet terror fra Rusland

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Russisk angreb på Sumy-regionen kræver ét liv; Ukrainsk reaktion og sikkerhedspolitik i fokus.

Russischer Angriff auf Region Sumy fordert ein Todesopfer; ukrainische Reaktion und Sicherheitspolitik im Fokus.
Russisk angreb på Sumy-regionen kræver ét liv; Ukrainsk reaktion og sikkerhedspolitik i fokus.

Dødeligt angreb på Sumy: Ukraine oplever fornyet terror fra Rusland

Et hensynsløst russisk angreb på den nordøstlige ukrainske region Sumy har haft tragiske konsekvenser. En person blev dræbt i angrebet, som var rettet mod udkanten af ​​landsbyen Putywyl. Et ni-årigt barn er blandt de sårede, som regionens militærguvernør, Oleh Grygorov, bekræftede via Telegram. Udover angrebet i Sumy blev der også rapporteret om et droneangreb på byen Zaporizhzhia i det sydøstlige Ukraine. Mindst 15 personer blev såret der, hvoraf fire måtte indlægges. Ivan Fedorov, lederen af ​​regionens militæradministration, delte alarmerende billeder af ødelagte boligbygninger.

Situationen i Ukraine bliver værre på grund af massive droneangreb fra russerne, som i modsætning til de direkte forhandlinger, der er påbegyndt, fortsat retter sig mod civilbefolkningen. Ifølge tagesschau.de rapporterede det ukrainske luftvåben om det største droneangreb siden krigens begyndelse. I alt 273 russiske flyvende objekter blev rapporteret; den tidligere rekord var 267 droneangreb i februar. Denne massive udsendelse viser, at Ruslands aggressive taktik fortsætter uformindsket, da behovet for en våbenhvile i Ukraine i stigende grad diskuteres.

Politiske reaktioner og sikkerhedsgarantier

I lyset af den aktuelle situation sagde Anton Hofreiter, formand for den europæiske komité i Forbundsdagen, at diskussionen om vestlige sikkerhedstropper i Ukraine blev ført fra den forkerte ende. Han understregede behovet for robuste sikkerhedsgarantier for Ukraine, herunder levering af tyske tropper i tilfælde af en våbenhvile. Den ukrainske ledelse under præsident Volodymyr Zelenskyj følger en klar linje: En våbenhvile kan kun accepteres, hvis Rusland svækkes.

Præsident Zelensky erkender selv det presserende behov for at udvide Ukraines luftforsvar for at sikre luftoverherredømmet i forbindelse med de igangværende trusler fra russiske droner og missiler. Han understreger også, at Ukraine også skal udvikle sine egne antiluftskytssystemer for at sikre den langsigtede sikkerhed i sit luftrum.

Humanitære påvirkninger og internationale reaktioner

Den humanitære virkning af disse angreb er ødelæggende. I Kherson rapporterede viceborgmester Natalia Chornienka, at alle højhuse i Korabel-distriktet var beskadiget, og flere hundrede bygninger blev berørt. Presset på Rusland for at gøre fremskridt i forhandlingerne vokser. USA's udenrigsminister Marco Rubio antydede mulige nye sanktioner, hvis der ikke sker fremskridt, og EU planlægger at sammensætte en ny sanktionspakke.

På trods af igangværende samtaler om en våbenhvile er situationen fortsat anspændt. Præsident Zelensky vil også blive modtaget i Rom af den nyvalgte pave Leo XIV, som vil slå til lyd for en fredelig løsning på konflikten og minde om Ukraines presserende humanitære behov.