SPÖ-leder Kaisers plan: at underminere Østrigs neutralitet?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

FPÖ-leder Fürst kritiserer Kaisers planer om østrigsk neutralitet i anledning af 70-årsdagen. politiske udviklinger.

FPÖ-Chefin Fürst kritisiert Kaisers Pläne zur österreichischen Neutralität anlässlich des 70-jährigen Jubiläums. politischen Entwicklungen.
FPÖ-leder Fürst kritiserer Kaisers planer om østrigsk neutralitet i anledning af 70-årsdagen. politiske udviklinger.

SPÖ-leder Kaisers plan: at underminere Østrigs neutralitet?

Den 25. oktober 2025, en dag før 70-året for Østrigs evige neutralitet, var FPÖ-talskvinde for udenrigspolitik, Dr. Susanne Fürst, kritisk over for SPÖ-guvernør Kaisers seneste udtalelser. Han gik ind for at "genoverveje" neutralitet og overvejer at tilslutte sig det europæiske Sky Shield-missilforsvarsprojekt. Fürst ser dette initiativ som en underminering af den neutrale holdning og frygter, at det kan trække Østrig ind i internationale konflikter OTS rapporteret.

Østrigsk neutralitet betragtes som en central bestanddel af national identitet; Omkring 80 procent af befolkningen beskriver det som essentielt for deres selvbillede. I anledning af det kommende jubilæum understreger Fürst, at regeringen og guvernøren klart bør forpligte sig til Østrigs neutrale position og repræsentere dens betydning internationalt. Hun advarer mod politiske eksperimenter, der kan bringe den årtier lange tradition for neutralitet i fare.

Neutralitet i forandring

Diskussionen om Østrigs neutralitet er blevet mere intens i de senere år. I et interview den 8. juni sagde Wolfgang Schüssel, at den østrigske stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken inden for EU i stigende grad var "ukendelig". Tiltrædelsestraktaten til EU medførte en gradvis ændring, fordi den ikke indeholdt forbehold for neutralitet. Siden 1995 er dette gradvist blevet relativiseret uden en omfattende offentlig debat om det. Dette forpligter Østrig i henhold til forfatnings- og folkeretten til at deltage i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som også kan kræve militær støtte i visse situationer, som f.eks. Pressen rapporteret.

Et andet centralt spørgsmål er Østrigs forsvarskapacitet. I de seneste årtier er forpligtelsen til at forsvare national suverænitet blevet utilstrækkeligt opfyldt. Kritikere understreger, at forsvarets mangel på materiel og personalemangel hurtigst muligt skal tages op. Diskussionen om befolkningens vilje til at sætte ind i tilfælde af et forsvar er dog stort set upåvirket.

Offentlig mening om neutralitet

Statssekretær Alexander Pröll understreger, at neutralitet ikke skal sidestilles med ligegyldighed, men derimod er en aktiv rolle i international dialog væsentlig. Østrig er aktivt involveret i multilaterale organisationer som FN og OSCE. ÖVP-forsvarsordføreren Friedrich Ofenauer påpeger, at neutralitet har tjent godt i 70 år og har beskyttet landet mod konflikter.

Ifølge nyere undersøgelser anser et overvældende flertal af befolkningen, at neutralitet er en del af statens identitet. Blandt de over 60 år er 88 procent af denne opfattelse. I modsætning hertil vil kun 13 procent gerne tilslutte sig NATO, mens 59 procent af de adspurgte går ind for at bevare neutraliteten i sin nuværende form, og 36 procent støtter mere omfattende neutralitet. Disse resultater gør det klart, at spørgsmålet om neutralitet er solidt forankret i den nationale bevidsthed, hvilket også afspejles i de politiske reaktioner Til sagen rapporteret.