Letland planlægger at trække sig fra Istanbul-konventionen: protester i Riga!

Letland planlægger at trække sig fra Istanbul-konventionen: protester i Riga!

Den 31. oktober 2025 afsluttede det lettiske parlament sin beslutning om at træde ud af Istanbulkonventionen. Denne beslutning blev truffet torsdag efter flere timers diskussion og fik opbakning fra et af de tre koalitionspartier i centrum-venstre-regeringen. Dette vil gøre Letland til det første EU-land, der trækker sig ud af konventionen, som har givet en vigtig ramme for at beskytte kvinder mod vold siden dens ratificering i 2024.

Istanbul-konventionen betragtes som det første internationalt bindende instrument i Europa til at bekæmpe vold mod kvinder og definerer talrige foranstaltninger til at forebygge og beskytte ofre. Den klassificerer vold mod kvinder som en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og opfordrer til omfattende foranstaltninger for at forbedre ligestillingen mellem kønnene. Kvinderettighedsorganisationer udtrykker alvorlig bekymring for, at udtræden af ​​konventionen kan underminere beskyttelsen af ​​kvinder i Letland.

Protester og reaktioner

Onsdag, en dag før Forbundsdagens beslutning, demonstrerede omkring 5.000 mennesker i Riga mod den planlagte exit. Demonstranterne gør det klart, hvor vigtig Istanbul-konventionen er for fremskridt på området for kvinders rettigheder og beskyttelse af ofre for seksuel vold og vold i hjemmet. Specielt efter ratificeringen i 2024 blev konventionen set som en vigtig succes for regeringen, der havde sat stort fokus på kvinde- og kønsspørgsmål, da den tiltrådte i september 2023.

Udmeldelsen fra Istanbul-konventionen skal nu godkendes af præsident Edgars Rinkevics. Dette kan føre til yderligere diskussioner i regeringen og offentligheden, da konsekvenserne af dette skridt er vidtrækkende.

Baggrunden for Istanbul-konventionen

Istanbul-konventionen, der blev underskrevet den 11. maj 2011 af 13 stater, herunder Østrig, indeholder omfattende bestemmelser til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder traditionel praksis som omskæring af kvinder og tvangsægteskab. Konventionen anerkender også strukturel vold som en væsentlig årsag til kønsbaseret vold og opfordrer deltagerstaterne til at fremme både juridisk og de facto ligestilling mellem kvinder og mænd.

• Österreich ratifizierte die Konvention am 14. November 2013, und sie trat am 1. August 2014 in Kraft.
• Die Nationale Koordinierungsstelle „Gewalt gegen Frauen“ wurde im Sommer 2015 eingerichtet.
• Die Konvention umfasst Verpflichtungen zur Gewaltprävention, zum Schutz von Opfern und zur Strafverfolgung.

GREVIO, ekspertgruppen, der overvåger implementeringen af ​​Istanbul-konventionen, spiller en central rolle i vurderingen af ​​de kontraherende staters foranstaltninger. Denne gruppe kan igangsætte specifikke undersøgelser og komme med generelle anbefalinger, især i tilfælde af alvorlige eller vedvarende voldsmønstre. Medlemmer af denne uafhængige gruppe er udvalgt for deres integritet og ekspertise inden for relevante områder.

Letlands forestående exit kan udløse en vigtig debat om behovet og værdien af ​​internationale instrumenter til at beskytte kvinders rettigheder i EU. De kommende dage vil vise, om regeringen i Riga vil tage hensyn til aktivisternes bekymringer.

For yderligere information om konteksten og detaljerne i Istanbul-konventionen, se wien.at, bmfwf.gv.at og institut-fuer-menschenrechte.de.