Kræftdiagnose i Østrig: Ventetider forårsager nød for patienter!

Kræftdiagnose i Østrig: Ventetider forårsager nød for patienter!

Vi hører igen og igen om lange ventetider i sundhedsvæsenet, der belaster patienternes liv meget. I Østrig står kræftpatienter over for særligt store udfordringer, når det kommer til hurtigt at få en diagnose og behandling baseret på den. Ifølge en aktuel række diskussioner af Karl Landsteiner Society og MSD Austria, som omhandlede emnet "Venter som en sundhedsrisiko", gør eksperter det klart, hvor vigtig hurtigere og struktureret patientbehandling er. Ap. Prof. Priv.-Doz. DDR. Igor Grabovac fra Wien understreger, at det ofte er ekstremt svært at navigere i det fragmenterede sundhedsvæsen, og det er nødvendigt, at patienterne får en bekræftet diagnose så hurtigt som muligt. Især når det kommer til en kræftdiagnose, betyder enhver forsinkelse følelsesmæssig stress, som Anita Kienesberger, formand for Alliance of Oncological Patient Organisations, eftertrykkeligt fastslår.

En undersøgelse fra 2024 afslørede alarmerende data: 25 procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft blev ikke diagnosticeret før mere end 50 dage efter den første billeddannelse, hvilket langt oversteg Storbritanniens anbefalede maksimum på 49 dage. Som svar har eksperter som bl.a. Univ.-Prof. Dr. Herwig OSTERMANN optimerer behandlingsvejene for at minimere belastningen på patienterne og forbedre terapiens succes. En sammenligning viser nu, at Tyskland klarer sig godt internationalt, når det kommer til ventetider på specialistansættelser: 75 procent af de adspurgte fik ifølge PKV en tid inden for en måned, selvom Østrig endnu ikke har en ensartet standard for maksimale ventetider. Det er nu vigtigt at fremme udveksling mellem sundhedspartnere for at modvirke et hurtigt og effektivt system og optimere patientbehandlingen.

Strukturerede behandlingsveje som løsning

For at forbedre situationen opfordrer eksperterne til implementering af strukturerede behandlingsforløb for at gøre det lettere for patienterne at få adgang til hurtige diagnoser og effektive behandlinger. Prim. Priv.-Doz. Dr. Anton PONHOLZER understreger, at klare strukturer og en tidlig behandlingsstart er afgørende for at aflaste patienterne for unødvendige bekymringer. I mellemtiden har Univ.-Prof. Dr. Josef SMOLLE påpeger de juridiske rammer, der allerede eksisterer, men som ofte i praksis hindres af fragmenterede systemer. En digital sundhedsinfrastruktur kunne være en løsning til at sammenkoble de nødvendige data og dermed øge effektiviteten i systemet – et skridt som alle aktører i sundhedssystemet skal gå med til for at sikre hurtig og hensigtsmæssig pleje.

For mere information: ots.at og pkv.de.