Smartphones på børneværelset: en forbandelse eller en velsignelse for vores små?

Smartphones på børneværelset: en forbandelse eller en velsignelse for vores små?

Brugen af ​​smartphones og deres indvirkning på børn var hovedemnet på en aktuel diskussionsaften af ​​den nedre østrigske arbejdstagerforening (NÖAAB). Under titlen "Udveksling af ord" samledes medlemmer for at tale med eksperter, herunder: Andrea Buhl-Aigner og Claudia André at diskutere spørgsmålene om moderne medieforbrug.

På mødet blev der drøftet de sociale og psykiske konsekvenser af smartphones for børn og unge. Andrea Buhl-Aigner advarede om, at en afslappet tilgang til mobiltelefoner og tablets i familier er afgørende. Hun opfordrede forældre til ikke at belønne deres børn med smartphones eller bruge dem som straf for at fremme et sundt og bevidst forhold til teknologi.

Ansvar for forældre og skoler

Det ansvar, forældrene skal påtage sig i det digitale rum, blev fremhævet af Buhl-Aigner. Hun opfordrede til at fungere som rollemodeller og søge hjælp, hvis der opstod tegn på adfærdsafhængighed eller tab af kontrol. Claudia Andre gik ind for individuelle løsninger i skolerne i stedet for at forsøge at pålægge generelle retningslinjer. Hun efterlyste yderligere støtte til lærere for bedre at håndhæve reglerne om mobiltelefonbrug.

Diskussionen bekræftede den stigende betydning af mobiltelefonbrug i skolesammenhænge. Christiane Teschl-Hofmeister, regional formand for NÖAAB, henviste til foranstaltninger, der allerede er iværksat af delstaten Niederösterreich og Uddannelsesdirektoratet for at fremme ansvarlig brug af smartphones i skolerne. Informationsmateriale leveres i samarbejde med eksperter til støtte for både lærere og forældre.

Et tilbageblik på unges mediebrug

Et andet aspekt af diskussionen om brugen af ​​smartphones blev understøttet af aktuelle undersøgelser og ekspertudtalelser om mediebrug blandt unge. Ifølge en undersøgelse fra DAK og Universitetshospitalet Hamburg Eppendorf 2024 er visse afhængighedsproblemer inden for spil og sociale medier faldet lidt, men er stadig over niveauet i 2019. Over 25 % af de 10 til 17-årige bruger sociale medier problematisk, hvor omkring 5 % anses for afhængige. I gennemsnit bruger teenagere mere end 2,5 timer pr. hverdag på sociale medier, en halv time mere end for fem år siden.

Eksperter advarer om, at denne intensive brug desværre ofte er forbundet med negative effekter. Neurobiolog Martin Korte bemærkede, at sociale netværk kan have en negativ indvirkning på kreativitet og personlige interaktioner. Den amerikanske psykolog Jean M. Twenge taler om en bekymrende stigning i depression blandt teenagepiger i forbindelse med smartphonebrug. Brugen af ​​manipulerende designs i apps anses også for problematisk. Platforme bruger teknikker, der målretter belønningssystemet i hjernen, hvilket resulterer i, at børn og unge bruger mere og mere tid på disse platforme.

Anbefalinger til sundt medieforbrug

Blandt de anbefalede retningslinjer for skærmbrug tilrådes det at begrænse mængden af ​​tid, børn bruger foran skærme. Børn under tre år bør ikke modtage nogen skærmtid, mens der maksimalt anbefales 30 minutter om dagen for børn mellem tre og seks år. Anbefalingerne går videre og sætter maksimalgrænsen til 45 minutter for aldersgruppen på seks til ni år. Eksperter er enige om, at klare regler og en medfølgende forældrerolle er afgørende for at guide børn sikkert gennem den digitale verden.

Samlet set kræver diskussionen om smartphones og deres effekter på børn et højt engagement og ansvar fra både forældre og uddannelsesinstitutioner. De nødvendige skridt til at fremme sund mediebrug er langt fra færdige, og det er stadig at håbe, at de nuværende tiltag er frugtbare og gavner unge mennesker.