Forbundsdagen vedtager pensionsreformen: Det skal du vide nu!

Forbundsdagen vedtager pensionsreformen: Det skal du vide nu!

Den 5. december 2025 vedtog den tyske Forbundsdag den kontroversielle pensionsreform af regeringskoalitionen af ​​CDU/CSU og SPD. Godkendelsen var af afgørende betydning for kansler Friedrich Merz (CDU), som opnåede det kanslerflertal, han sigtede efter, med 318 ja-stemmer, 225 nej-stemmer og 53 undladelser. Afstemningen afspejler ugers interne diskussioner i Unionens parlamentariske gruppe, især blandt unge parlamentsmedlemmer, der udtrykte bekymring over de høje omkostninger.

Merz bebudede i sin tale en omfattende reform af det statslige pensionssystem, som skal gennemføres næste år. Denne reform betragtes som en central byggesten i det sociale sikringssystem. Pensionspakken indeholder forskellige tiltag, herunder stabilisering af pensionsniveauet frem til 2031, en udvidelse af mødrepensionen og indførelse af en aktiv pension, der skal give incitamenter til længere arbejdsliv. Derudover blev børneopdragelsesperioderne for børn født før 1992 øget med seks måneder til tre år, hvilket øgede den månedlige pension pr. barn med omkring 20 euro, hvilket anslås at komme ti millioner forældre til gode.

Detaljer om pensionsreformen

Pensionsreformloven lægger op til, at pensionsniveauet er fastsat frem til 2031, hvilket betyder, at pensionsniveauet skal holdes på mindst 48 procent af gennemsnitslønnen. Den nye aktive pension gør det muligt for pensionister at tjene op til 2.000 euro om måneden skattefrit. Disse reformer vil belaste det føderale budget med næsten 185 milliarder euro i 2039, som vil blive finansieret gennem skatteindtægter. Disse økonomiske byrder har bekymret mange parlamentsmedlemmer i Unionens parlamentariske gruppe, som det fremgik af drøftelserne før afstemningen.

Sideløbende med pensionsreformerne blev der også besluttet en ny værnepligt, som har til formål at styrke Bundeswehr på frivillig basis. Foranstaltningen forudsætter, at alle 18-årige modtager et spørgeskema om motivation og egnethed. Mønstringen for mænd født efter januar 2008 bliver igen obligatorisk. Hvis der mangler rekrutter, vil der kunne indføres værnepligt, som bør reguleres nærmere i en særskilt lov.

Bundeswehrs mål

Bundeswehr forfølger målet om at øge antallet af aktive soldater fra de nuværende 183.000 til 255.000 til 270.000 inden 2035. Yderligere 200.000 reservister skal rekrutteres. Studerende protesterer flere steder mod den nye værnepligt, da nogle af dem bekymrer sig om, at det kan betyde en tilbagevenden til værnepligten, hvis der ikke bliver fundet nok frivillige. Forbundsrådet mangler stadig at godkende loven for den nye værnepligt, før den kan træde i kraft i januar 2026.

Sammenfattende kan man sige, at vedtagelsen af ​​pensionsreformen og den nye værnepligt i Forbundsdagen begge mødte bred tilslutning og gav anledning til betydelig bekymring. Virkningen af ​​disse reformer vil have stor betydning for både socialpolitik og forsvarsstrategi i Tyskland i de kommende år.