Vinteren bliver en illusion: eksperter advarer om vintergulerødder!

Vejrudsigterne for vinteren 2025 viser en usædvanlig afvigelse fra forventningerne. Ifølge Dominik Jung, en kvalificeret meteorolog, omtales fænomenet som "vinterguleroden", fordi den forudsagte vinter udebliver. I stedet for frostgrader og sne oplever mange regioner milde temperaturer og regn, især i begyndelsen af ​​året. Den 6. januar ventes temperaturer på op til 14 grader i det vestlige Tyskland. Disse formildende vejrforhold er resultatet af moderne vejrmodeller samt global opvarmning, som fører til utypiske januartemperaturer.

Jung påpeger, at vejrmodeller ofte overvurderer kulde og sne ud fra historiske mønstre. De for tiden fremherskende varme luftmasser har ødelagt de oprindelige vinterforventninger. Eksperter advarer også om, at global opvarmning fører til mere uforudsigelige vejrmønstre, og det bliver stadig sværere at forudsige vintervejr nøjagtigt. Selvom der forventes en ny kuldeperiode i midten af ​​januar, er sandsynligheden fortsat usikker. Begrebet "vintergulerod" symboliserer de skuffede håb om en rigtig vinter, f.eks Merkur rapporteret.

Global opvarmning og dens konsekvenser

Den globale opvarmning registrerede en markant stigning i 2023. Den globale gennemsnitlige overfladetemperatur var næsten 1,5 grader Celsius over den sammenlignelige periode fra 1850 til 1900. Til sammenligning: i 2022 var temperaturen 0,3 grader lavere. Dr. Helge Gößling fra Alfred Wegener Instituttet (AWI) taler om "overraskende høje" temperaturer og peger på menneskeskabte påvirkninger, El Niño og vulkanudbrud som årsagerne til temperaturstigningen. Særligt bemærkelsesværdigt er, at der endnu ikke er fundet nogen forklaring på 0,2 graders stigning, hvilket gør det til et afgørende spørgsmål i klimaforskningen.

Forskerhold formoder, at mangel på lave skyer over Nordatlanten bidrager til denne stigning. Lave skyer reflekterer sollys og har en kølende effekt, mens høje skyer holder på varmen i atmosfæren. Faldet i skydække i lave højder blev observeret især i de nordlige mellembredder og troperne. Et betydeligt fald i lave skyer fandt sted i det østlige Nordatlanten, en vigtig drivkraft bag stigningen i den globale middeltemperatur. Denne udvikling kunne have været fremmet af opvarmning af havoverfladen og faldet af fine partikler i atmosfæren.

Gößlings advarsel siger, at den globale opvarmning på over 1,5 grader celsius kan være tættere på end hidtil antaget. Dette understreger, at det haster med at stramme klimamålene og tage forholdsregler mod konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser, som f.eks. daglige nyheder rapporteret.