To -motoren Piper Seneca: Fare ved klatring efter motorfejl!

To -motoren Piper Seneca: Fare ved klatring efter motorfejl!

Der skete en alvorlig hændelse på Osnabrück-Nettheide Airfield, da en Piper PA-34 Seneca fik problemer i starten. Den 30-årige professionelle pilot var ved rattet, ledsaget af tre passagerer og planlagde en IFR-flyvning til Offenburg. Flyvningerne var moderate, men uventede problemer opstod, så snart maskinen blev trukket tilbage.

Kl. 11:05 startede Seneca på skråninger 09. Umiddelbart efter løft fandt piloten, at den venstre motor næsten ikke udførte nogen magt, hvilket førte til en kritisk situation. På grund af det asymmetriske drivkraft, havde flyet en tendens til venstre, og piloten måtte hurtigt beslutte, hvordan man kunne undgå det, selvom runden var i den modsatte retning.

tekniske udfordringer på Piper Seneca

Da flyet fortsatte med at komme i luften, blev ydelsen af den resterende motor utilstrækkelig. Piloten havde ikke noget valg, da en nedbrud landing forsøgte på et felt, fordi den ikke kunne holde nok højde. Fremgangsmåden til turbulente vinde betød, at maskinen endelig satte på med venstre fløj først, vendte 180 grader og kom til stilstand. To af beboerne led alvorlige kvæstelser, mens de to andre kun blev lidt såret.

Den efterfølgende undersøgelse af hændelsen af Federal Aviation Accident Investment Investment Investelligence (BFU) præsenterede eksperterne med en eller anden gåte. Det centrale spørgsmål var, hvorfor den venstre motor mistede så dramatisk i ydeevne i starten. Efter ulykken blev motoren testet og viste ingen mekaniske defekter bortset fra skader forårsaget af påvirkningen.

En detaljeret kontrol af brændstofsystemet viste, at der ikke var nogen brændstof i brændstoffordelingsreserven for den venstre motor på tidspunktet for hændelsen. Årsagen til dette fænomen kunne ikke klart bestemmes. Der var overvejelser om, at en sporadisk fejl i brændstofsystemet eller en defekt placering af brændstofventilen kunne have været tilgængelig. Selv hvis piloten oplyste, at de havde åbnet begge ventiler, kunne forkert drift ikke udelukkes.

Problemer med ydeevne og nødplanlægning

En anden vigtig bekymring var, hvorfor den resterende motor ikke var nok til at holde flyet i luften. Ifølge resultaterne var den hastighed, der er nødvendig for en effektiv stigning, ikke nået. Piloten nåede temperaturer mellem 63 og 74 knudepunkter, hvilket var alt for lavt til at garantere en sikker stigning.

Derudover viste det sig, at propellen for den usædvanlige motor hurtigt kom til stilstand, som også strammede situationen. Dette blev gjort på grund af 'startlås', som forhindrede propellen i at flytte ind i en statsløs position, som alvorligt forringede flyvepræstation. Derudover er piloten muligvis ikke i stand til at indsamle chassiset efter løft, hvilket undersøgelsen ikke klart kunne afklare.

Et andet kritisk punkt var overbelastningen af flyet, der overskred den tilladte vægtgrænse med ca. 60 kg. Denne overbelastning kunne også have påvirket flydynamikken negativt. Rapporten fra BFU påpegede også, at piloten ikke havde udført en nødsituations briefing, hvor mulige scenarier kunne diskuteres i tilfælde af en motorfejl.

Undersøgere understregede, at der var passende nødlandingsområder i nærheden af lufthavnen, mens stien, som flyet tog efter starten var over beboet område. I henhold til retningslinjerne skal piloten flyve til den fungerende motor i tilfælde af en motorfejl, som måske heller ikke er blevet udført. Disse fund illustrerer den enorme stress og pres, som piloten blev udsat for i denne kritiske situation, hvilket kan føre til fejl.

Denne hændelse ved Osnabrück-Actrheide-flyvepladsen viser de grundlæggende vigtige lektioner af luftfart, især behovet for at designe en nødplan før hver flyvning og overholde de foreskrevne procedurer. Selv hvis piloten havde fulgt alle retningslinjerne, ville flyets ydelse have været begrænset med kun en fungerende motor.

For en dybere undersøgelse af baggrunde og de nylige konklusioner om denne hændelse www.fliegermagazin.de Tilgængelig.