Stockholm starter megaprojekt: eliminer 800.000 tons CO₂ om året!

Stockholm starter megaprojekt: eliminer 800.000 tons CO₂ om året!

Den 27. marts 2025 annoncerede Stockholm Exergi opførelsen af ​​et af de største biogene kuldioxidopsamlings- og opbevaringsfaciliteter. Investeringsbeløbet for dette vigtige projekt beløber sig til SEK 13 milliarder. Byggeriet påbegyndes med det samme, og anlægget forventes at være operationelt i 2028. Der er planlagt op til 800.000 tons CO₂-opsamling og -lagring årligt, hvilket kan yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe klimaændringer.

Placeringen af ​​det nye anlæg er i energihavnen nær Värtaverkets termiske kraftværk i Stockholm. Denne strategiske beslutning var motiveret af offentlig støtte og køb af negative CO2-kreditter. Stockholm Exergi har valgt partner Northern Lights til CO₂-transport og -lagring for at sikre projektets effektivitet og sikkerhed.

Teknologi og bæredygtighed

Teknologien, der bruges til CO₂-opsamling, har sine rødder i 1970'erne og er blevet videreudviklet gennem et testanlæg, der har været i drift siden 2019. Den opfangede CO₂ er permanent lagret og mineraliseret i klippen under havbunden. Dette trin er afgørende for at nå klimamålene og nettonul-emissioner.

Det allerede operationelle Värtaverket termiske kraftværk producerer bæredygtig varme og elektricitet fra skov- og savværksaffald og leverer varme til over 800.000 mennesker i Stockholm, understøttet af et 3.000 kilometer langt fjernvarmenet. Denne infrastruktur demonstrerer Stockholm Exergis eksisterende forpligtelse til bæredygtige energiløsninger, sponsoreret af Stockholms Kommune og et konsortium af europæiske pensionsfonde.

Internationale perspektiver og CCS' rolle

Udvikling og implementering af CO2-opsamling og -lagring (CCS) teknologier er af stor betydning ikke kun i Sverige, men også internationalt. Ifølge en rapport fra Wirtschaftsdienst vinder CCS stigende accept, især i EU, hvor det er anerkendt som et nødvendigt værktøj til at reducere emissioner. Spørgsmålet om "vanskelige og uundgåelige emissioner" spiller en central rolle, da præcise definitioner af disse begreber er nødvendige for en vellykket implementering af CCS.

Adskillige internationale CCS-projekter er allerede aktive, herunder det første projekt i Norge (Sleipner siden 1996) og andre i lande som USA, Canada, Brasilien, Kina og Saudi-Arabien. Det globale CCS-institut rapporterede i alt 41 projekter i drift i 2023, der fangede omkring 49 millioner tons CO₂.

Det bemærkes dog samtidig, at udbygningen af ​​CO₂-transport- og lagringsinfrastrukturen kan komme til at leve op til kravene, hvilket skal overvejes nøje af det internationale samfund. I Tyskland har fokus tidligere været på regulering af CCS, med kommerciel brug forbudt fra 2012 til for nylig. Disse begrænsninger kan bringe fremskridt med at nå klimamål i fare, da CCS i stigende grad ses som en del af en omfattende klimaændringsstrategi.

Samlet set ses opsamling og lagring af CO₂ som et nødvendigt, men begrænset bidrag til klimabeskyttelse. Det er afgørende at fortsætte med at forfølge konventionel klimaindsats og betragte CCS som en del af en integreret tilgang. Gennemsigtighed og klarhed omkring definition og implementering af emissioner, der er svære at undgå, er også vigtige for den fremtidige succes i den globale klimapolitik.