Debat i Wien State Parlamentet: Socialhjælp i stedet for populisme krævet!

Debat i Wien State Parlamentet: Socialhjælp i stedet for populisme krævet!

Wien, Österreich - I Wien State Parlamentet blev der afholdt en livlig debat om asylpolitik og social støtte den 27. marts 2025. Labg. Mag. Dolores Bakos fra Neos modsatte sig klart Dominik Nepp (FPö) og afviste dem som et eksempel på ret -wing -populisme. Hun understregede behovet for at gøre diskussionen om asyl mere objektiv og opfordrede til et stærkt socialt netværk for mennesker i vanskelige levende situationer og incitamenter til at vende tilbage til jobmarkedet. På samme tid talte hun for en reform af social bistand, der sigter mod forening af fordele i de føderale stater og skulle binde mere til arbejdsmarkedsservicen.

Bakos for sin afvisning af integrationsudgifter, mens LABG. David Ellensohn appellerede til de grønne en stigning i mennesker, der er berørt af fattigdom. Ellensohn pegede på den paradoksale situation, at fattigdom kunne stige på trods af voksende millionærer. "Vi bør tage foranstaltninger mod lønrøveri og skattesvindel," sagde Ellensohn, der også hævdede grundlæggende børnebeskyttelse.

reaktioner på stigningen i fattigdoms -påvirket

labg. Mag. Caroline Hungerländer fra ÖVP anerkendte faldet i absolut fattigdom, men udtrykte bekymring for den høje andel af datterselskaber i Wien. Hun opfordrede også til en revision af det sociale velfærdssystem. I modstrid med labg. Mag. Andrea Mautz fra Spö gjorde det klart, at asylansøgere ikke var "asyl millioner", og at der ikke var nogen krav til minimumssikkerhed, hvis de var ulovligt. Mautz understregede, at referencen for minimumssikkerheden er syv procent, hvilket er en eksplosiv situation med stigende leveomkostninger.

Derudover blev Luise Däger-Gregori enstemmigt valgt af SPö som erstatningsmedlem i Forbundsrådet. Under debatten, Labg. Dipl.-ing. Dr. Stefan Gara fra Neos om, at Wiener Klimgersetz kan ses som en milepæl for klimapolitikken. Han præsenterede målene for loven, der skulle omfatte klimabeskyttelse, klimatilpasning og cirkulær økonomi.

europæisk migrationspolitik i fokus

På baggrund af denne diskussion er den europæiske migrationspolitik, der har været under pres i årevis, også under. Ifølge rapporter fra Europa -Parlamentet har der været en markant stigning i ankomster til EU's eksterne grænser i det sidste årti. Presset på det grænsefrie Schengen-område gør en effektiv styring af de eksterne grænser, der er nødvendige for at undgå interne grænsekontrol. Den nye migrations- og asylpakke giver forbedrede screeningsprocesser, der er beregnet til at muliggøre hurtigere asylprocedurer ved grænserne. Procedurerne skal afsluttes inden for tolv uger, hvorved en hurtig screening skal hjælpe med at bestemme de rigtige juridiske rammer for dem, der rejser.

Et yderligere problem er de såkaldte pushbacks, hvor migranter voldsomt skubbes tilbage til grænserne. Denne praksis krænker EU -loven og Genève -flygtningekonventionen og repræsenterer en alvorlig udfordring for europæiske værdier. Især østeuropæiske stater er afhængige af afskærmning og pushbacks, mens sydeuropæiske lande kræver mere mere retfærdig fordeling. Denne forskellige tilgang til migration er også tydelig i de nyeste EU -toppe, der fokuserer på emner som grænsesikkerhed og hurtig afkast af afviste asylansøgere.

Generelt er udviklingen inden for asyl- og migrationspolitik af enorm relevans på både nationalt og europæisk niveau. Kravene til reformer og humanitær håndtering af asyllovgivning er i modsætning til populistiske strømme, der udbreder en restriktiv politik. Alle disse aspekter vil fortsat have en central rolle i den offentlige diskussion.

For mere information om de aktuelle udfordringer i migrationspolitikken, klik her: og her: Europe i klassen .