Schwerin indfører arbejdspligt for borgernes ydelsesmodtagere!

I Schwerin skal borgernes ydelsesmodtagere fremover arbejde. Byrådet stemte 24 mod 16 (én undlod at stemme) for CDU's ansøgning. Borgerydelsesmodtagere skal i fremtiden arbejde i almennyttige institutioner som daginstitutioner, klubber og skoler. Denne model er baseret på et eksempel fra Saale-Orla-distriktet i Thüringen, hvor asylansøgere allerede er forpligtet til at udføre velgørende arbejde. Asylansøgere dér modtager 80 øre i timen som kompensation for merudgifter; Derudover har hver fjerde person et fuldtidsjob.

Den oprindelige ansøgning var i første omgang kun rettet mod asylansøgere, men blev udvidet til at omfatte borgernes ydelsesmodtagere. CDU's parlamentariske gruppeleder Gert Rudolf understreger behovet for kompensation for statslige ydelser. Borgerydelse er en social ydelse til mennesker, der er arbejdsdygtige og ikke kan forsørge sig selv. Ved udgangen af ​​2023 havde Tyskland omkring 5,5 millioner borgerhjælpsmodtagere.

Implementeringsdetaljer

Schwerins borgmester Rico Badenschier (SPD) stemte imod ansøgningen på grund af de høje personale- og omkostningskrav. Mens borgernes ydelsesmodtagere skal have en løn på en til to euro i timen, anses denne løn ikke for at kunne refinansieres. Borgerydelsesmodtagere, der påtager sig et merjob, kan ifølge forbundskontoret for Arbejde og Sociale Anliggender tjene over én euro, da merudgiftsgodtgørelsen udbetales ud over de grundlæggende tryghedsydelser.

Diskussionen om arbejdspligt for borgernes ydelsesmodtagere bliver også skubbet frem af CDU på forbundsplan. Carsten Linnemann, generalsekretær i CDU, efterlyser en generel forpligtelse til at arbejde for modtagere af borgerydelse og omtaler modellen i Schwerin som et forbillede. Ydermere efterlyser CDU-distriktsadministrator Christian Herrgott landsdækkende sanktioner for modtagere af borgerydelse, der afviser jobtilbud. Den nuværende regulering slår fast, at borgerydelserne maksimalt kan nedsættes med 10 %, mens Herrgott opfordrer til nedskæringer på mindst 50 %, hvis folk, der er arbejdsdygtige, ikke takker ja til job.

De nuværende sanktionsmuligheder er i praksis faldet, selvom reglerne blev strammet i marts 2024. Der er også diskussion om at afskaffe borgernes penge efter forbundsvalget i 2025, da det ikke anses for at give tilstrækkeligt incitament til at tage arbejde. Borgerydelse blev indført af lyskrydskoalitionen i begyndelsen af ​​2023 og har erstattet dagpenge II (Hartz IV). Sociale organisationer som Caritas kritiserer diskussionen om totalindsigere, da mindre end 1 % af borgernes ydelsesmodtagere er klassificeret som sådan.