Nyt forskningsbind om Borromini: En mester i barokarkitektur!

Nyt forskningsbind om Borromini: En mester i barokarkitektur!

Vatikanmuseerne har i dag offentliggjort et nyt bind af forskning om den vigtige barokarkitekt Francesco Borromini. Bindet er resultatet af en konference afholdt i anledning af 350-året for Borrominis død i 2017. Medredaktør Alessandra Rodolfo fremhæver, at Borrominis synspunkter stadig giver relevant viden til arkitekter og videnskabsmænd i dag. Dette omfattende forskningsbind består af 440 sider og indeholder 237 illustrationer, både i sort/hvid og i farver, som dokumenterer Borrominis alsidige håndskrift. Vienna.at rapporterer, at...

Francesco Borromini, født Francesco Castelli den 25. september 1599, betragtes som en førende arkitekt af romersk barokarkitektur sammen med storheder som Gian Lorenzo Bernini og Pietro da Cortona. Han voksede op i Ticino i det nuværende Schweiz og havde en betydelig indflydelse på arkitekturen i det 17. og 18. århundrede i Europa. Borromini var en autodidakt kunstner med et stort bibliotek, hans arbejde præget af innovative manipulationer af klassiske former og geometriske rationaliteter. Wikipedia beskriver Borrominis påvirkninger og hans karriere, som var præget af hans melankolske og varmhårede personlighed.

Vigtige bygninger

Borrominis mest kendte værker er repræsentative for hans innovative stil:

• San Carlo alle Quattro Fontane (San Carlino): Erbaut von 1638 bis 1641, ist die Kirche bekannt für ihre ovale Kuppel und komplexe Grundrissgestaltung.
• Oratorium des Heiligen Philipp Neri: Dieses Projekt wurde in den 1620er Jahren begonnen und bis 1640 fertiggestellt, wobei Borromini 1637 als Architekt berufen wurde.
• Sant’Ivo alla Sapienza: Die Kirche, die von 1640 bis 1650 in der Nähe der Universität Rom entworfen wurde, ist für ihren sechszackigen Stern Grundriss bekannt.
• Sant’Agnese in Agone: Der Bau wurde 1652 begonnen, bevor Borromini 1657 aus persönlichen Gründen zurücktrat.

Hans livsvej var ikke let; Altid i skyggen af ​​sin rival Gian Lorenzo Bernini mistede Borromini mange kommissioner og befandt sig ofte i en kamp om de pavelige klienters gunst. Barokarkitektur forklarer, at Borrominis innovative tilgange satte nye standarder i Rom og i høj grad påvirkede udviklingen af ​​barokstilen.

Efterspil og arv

Sporene af Borrominis arbejde er tydeligt synlige i senere arkitektur, især i Guarino Guarinis arbejde og i senbarok arkitektur i Nordeuropa. Efter hans lånere død og tilbagetrækning fra forskellige projekter steg Borrominis melankoli indtil hans tragiske selvmord i 1667. På trods af den første kritik fik hans arbejde fornyet opmærksomhed i slutningen af ​​det 19. århundrede og er stadig højt værdsat i dag.

Francesco Borrominis indflydelse på barokarkitekturen og udviklingen af ​​centraliserede bygningsformer, som dem, der findes i den romersk-katolske modreformation, er fortsat umiskendelig. I sine bygninger indser han de karakteristiske træk ved barokarkitekturen, såsom brugen af ​​lys og perspektiv, særligt tydeligt i San Carlo alle Quattro Fontane.