Ny ESA-satellit: Revolutionerende data om skovbiomasse opsendt!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ny ESA-satellit forbedrer global skovbiomassekortlægning og understøtter klimaforskning. Starter den 29. april 2025.

Neuer ESA-Satellit verbessert die globale Waldbiomassekartierung und unterstützt Klimaforschung. Start am 29. April 2025.
Ny ESA-satellit forbedrer global skovbiomassekortlægning og understøtter klimaforskning. Starter den 29. april 2025.

Ny ESA-satellit: Revolutionerende data om skovbiomasse opsendt!

Den 3. maj 2025 annoncerede Den Europæiske Rumorganisation (ESA) et væsentligt skridt for at forbedre globale skovdata. Den nye Biomass Mission-satellit gik i kredsløb i denne uge og vil give de mest nøjagtige satellitbaserede kort over overjordisk skovkulstof. Disse kort er baseret på et omfattende datasæt, der omfatter næsten to årtiers information om ændringer i skove. Udviklingen af ​​dette langsigtede datasæt fandt sted som en del af ESA's Climate Change Initiative og integrerer data fra forskellige satellitmissioner, suppleret med de nye data fra biomassemissionen.

De registrerede data sporer kulstofrige træagtige dele af vegetationen, såsom stammer og grene, på verdensplan for årene mellem 2007 og 2022. Opløsningen af ​​dataene varierer mellem 100 meter og 50 kilometer. Ifølge ESA's Frank Martin Seifert repræsenterer denne innovation et afgørende øjeblik for klimavidenskaben, da træer lagrer store mængder kulstof, der kan frigives gennem skovrydning og skovbrande. Richard Lucas fra University of Aberystwyth fremhæver, at biomassemissionen vil forbedre repræsentationen af ​​global skovbiomasse markant, især i tætbevoksede områder.

Biomassemissionsteknologi

Biomassemissionen bruger en innovativ rumbaseret P-båndsradar med en bølgelængde på cirka 70 cm. Denne teknologi har evnen til at trænge ind i tætte skovkroner og måle kulstof i svært tilgængelig vegetation. Dette reducerer usikkerheden i estimering af kulstofniveauer, især i tropiske områder, hvor traditionelle optiske sensorer ofte svigter på grund af skydække. Radaren fanger signalet, der reflekteres af individuelle skovelementer, og giver værdifuld information om skovens struktur, som kan bruges til at udlede biomasse og højdeparametre.

De pålidelige data leveret af Biomassemissionen understøtter blandt andet UN REDD+ initiativet, som har til formål at reducere kulstofemissioner fra skovrydning og ændringer i arealanvendelsen i udviklingslande. Denne mission vil også øge forståelsen af ​​tab af levesteder og dets indvirkning på skovenes biodiversitet.

Overvåger og udfordringer i skovsektoren

Remote Sensing Solutions (RSS) bringer over 20 års erfaring med overvågning af tropiske skove. Virksomheden udfører omfattende løsninger til registrering af skovrydning, skovforringelse samt biomassevurderinger og CO2-regnskab. State-of-the-art satellitteknologier og dataanalysemetoder bruges til at give robust information om globale skove.

Skove er ikke kun hotspots for biodiversitet, de spiller også en nøglerolle i kulstofkredsløbet. Men intensivering af arealanvendelsen og ubæredygtig skovdrift fører til betydelige skader på skovenes økosystemer, hvilket igen øger udledningen af ​​drivhusgasser. Overvågning spiller en afgørende rolle for at imødegå disse udfordringer. Ved at registrere historiske tendenser inden for skovrydning og analysere skovbrandes indvirkning på økosystemer, forbedres kvaliteten af ​​bæredygtig skovforvaltning.

Biomassemissionen vil ikke kun bidrage til kulstoflagring i skovene, men også give vital viden til fremtidige miljøstrategier og klimabeskyttelsesforanstaltninger. Denne udvikling er afgørende for effektivt at håndtere udfordringerne ved klimaændringer og fremme bæredygtig praksis.

Satellitten blev konstrueret af et konsortium på over 50 virksomheder, hvor Airbus UK fungerede som hovedentreprenør. Den vellykkede opsendelse, der oprindeligt var planlagt til den 29. april 2025 fra Kourou i Fransk Guyana ombord på en Vega-C raket, har nu banet vejen for en revolution inden for skovovervågning.