Angiv som hacker? NGO'er advarer om katastrofal overvågningslovgivning!

Angiv som hacker? NGO'er advarer om katastrofal overvågningslovgivning!

Dolomitenstadt, Österreich - I en aktuel debat om den planlagte overvågning af messenger -tjenester har databeskyttelsesofficerer og ngo'er hævet en alarm. Udkastet til lovgivning, der skal afgøres i det nationale råd mellem onsdag og fredag, kritiseres som et "historisk skridt tilbage for generel sikkerhed". Over 40 organisationer, herunder anerkendte databeskyttelsesgrupper som Epicenter.Works, Greenpeace og den katolske kampagne, har rettet et åbent brev til alt medlem af Nationalrådet for at protestere mod den såkaldte "farlige overvågning". De advarer om farerne ved sådan lovgivning for individuel frihed og privatliv.

Et centralt argument for kritikerne er manglen på uafhængig kontrol, fordi indenrigsministeriet ville kontrollere sig selv. Teknisk set er målrettet overvågning af Messenger -tjenester kun mulig, hvis hele enheden angribes, hvilket betyder, at staten selv ville være en hacker. Denne procedure kunne bevidst lade sikkerhedshullerne åbne og have betydelige konsekvenser for alle brugere: inde. Ifølge ngo'erne kunne dette have særligt alvorlige konsekvenser for journalister, aktivister, forskere og oppositionsstyrker.

internationale eksempler på overvågning

Risikoen for sådan overvågning er ikke teoretisk. Alarmerende udvikling er allerede vist i andre lande. I Spanien blev efterretningstjenesten beskyldt for at have overvåget mobiltelefoner fra katalanere, journalister og regeringsmedlemmer med "Pegasus" spion -softwaren. Begivenhederne i Grækenland var ens under den såkaldte "Predatorgate" -skandale, hvor politikere og journalister var målrettet. I Polen bruger myndighederne Pegasus mod næsten 600 mennesker, herunder mange opposition og advokater.

Disse eksempler viser ikke kun potentialet for misbrug af teknologier til overvågning, men også farerne ved demokratiske strukturer. Messenger -overvågning blev inkluderet i regeringsprogrammet af ÖVP som et krav. Efter indledende uoverensstemmelser om kompatibiliteten blev man endelig enige om en udkast til lov, hvis støtte fra regeringspartierne i Nationalrådet er usikker.

teknologiske risici fra Spionas -software

Diskussionen om overvågning er også forstærket af teknologien bag spion -software som "Pegasus". NSO Group, et israelsk selskab, har udviklet den software, der er i stand til at omgå kryptering af platforme som WhatsApp, Signal og Telegram. Ifølge rapporter kan Pegasus overvåge over 50.000 telefonnumre over hele verden og giver hackere omfattende adgang til smartphones, inklusive kamera og mikrofon.

Eksperter understreger, at det største svage punkt faktisk er selve enheden, ikke selve krypteringsmetoderne. Den føderale regering planlægger endda at svække krypteringen af Bundestrojan for at overvåge kommunikation gennem beskyttet messenger. Disse foranstaltninger kunne stille spørgsmålstegn ved krypteringens samlede sikkerhed og have alvorlige konsekvenser.

Betydningen af databeskyttelse bliver særlig klar i denne sammenhæng. Lovgivning om databeskyttelse, såsom EU -databeskyttelsesforordningen (GDPR), blev indført for at sikre beskyttelsen af personoplysninger og forhindre misbrug. Principper som behandling af personoplysninger kun med et tilladt retsgrundlag og retten til information og sletning skal sikre, at brugernes privatliv respekteres. Det påpeges dog, at udviklingen inden for teknologi og deres håndtering af regeringerne konstant står over for nye udfordringer for databeskyttelse

NGO'erne håber, at det åbne brev kan mobilisere yderligere parlamentsmedlemmer for at gribe ind mod den forestående lovgivning om lov. Bekymringerne fra eksperterne og aktivisterne om databeskyttelse såvel som truslen om statsovervågningssystemer er mere relevante end nogensinde i dagens digitale verden.